Artikel top billede

(Foto: Google)

Dansk datacenter-specialist solgt til svenskere

Svenske Coromatic Group har sikret sig en dansk godbid og købt dansk spiller med trecifret millionomsætning.

Den svenske koncern Coromatic Group er ude i så stort et opkøb i Danmark, at Konkurrencestyrelsen er i spil. Med købet af danske Atek teknik kommer den samlede gruppe nemlig op på en samlet omsætning på 1,2 milliarder svenske kroner.

Danske Atek Teknik, som har en årlig omsætning på 140 millioner kroner, er specialist i at indrette datacentre med nødstrøm og service og kommer til at give svenske Coromatic Group en solid position på det marked. Opkøbet giver selskabets koncerndirektør blod på tanden.

"Vi skal fortsætte med at vokse, både organisk og igennem opkøb, og vil i fremtiden skæve til landene uden for Norden. I takt med, at vi bliver større, kan vi tilbyde mere omfattende service til vores kunder og nye muligheder for vores ansatte," lyder det fra Maths Waxin, som er koncernchef for Coromatic Group.

Hos danske Atek tilkendegiver direktør Peter Aaby, at han også er tilfreds med den nye konstellation, som han synes er spændende.

"Vi har i længere tid gerne villet udvide Atek på køleområdet og har så set på, om vi kunne etablere os i Sverige, nu da vi har en god kundebase i Sydsverige, men begge dele kommer jo helt af sig selv ved at samle Atek i Coromatic koncernen," udtaler han.

Opkøbet af Atek Teknik er så stort, at Coromatic Group skal have tilladelse fra de danske konkurrencemyndigheder til at gennemføre købet.

Med købet af Atek følger Coromatic Group op på deres seneste opkøb i august sidste år, som var nødstrømsspecialist Reservekraft AS.

Parterne oplyser ikke salgssummen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere