Artikel top billede

Sådan kan du udnytte Facebooks nye søge-teknologi

Facebooks nye søge-teknologi giver dig nogle helt nye muligheder som professionel bruger.

Læs også:

Ingen mobil fra Facebook trods rygter: Her er det nye produkt

Computerworld News Service: Mark Zuckerberg løftede i sidste uge sløret for en plan om at få alle brugernes tilkendegivelser om, hvad de synes godt om, deres delte placeringer og deres tags til rent faktisk at betyde noget med lanceringen af Facebook Graph Search.

Tjenesten er stadig i en tidlig betaversion og er endnu ikke bredt tilgængelig, men konceptet kan blive meget værdifuldt for virksomheder på Facebook.

Læs her om tre måder, små og mellemstore virksomheder kan drage nytte af Facebook på, ved hjælp af grafsøgning.

1. Mød dine kunder
Facebook er allerede det sted på nettet, hvor der bruges mest tid. En rapport Mindjumpers fra maj 2012 viser, at brugerne gennemsnitligt bruger næsten otte timer om måneden på Facebook - det er mere end dobbelt så lang tid som på det websted, hvor der bruges næstmest tid.

Facebook har næsten en milliard registrerede brugere og rundt regnet 150 millioner unikke besøgende hver måned.

Men hvad betyder den statistik for dig, og hvad har det alt sammen at gøre med grafsøgning?

For det første understreger statistikken, at Facebook er en værdifuld platform at bruge til at møde kunderne.

Det er det vigtigste sted på nettet at have en tilstedeværelse og de, der bruger det, bruger meget tid der. Og grafsøgning vil give Facebooks brugere endnu større grund til at blive hængende.

Søgninger, som folk hidtil oftest er gået over til Google eller Bing for at foretage, kan fremover foretages direkte fra Facebook og vil her samtidig give resultater, der er mere personligt relevante.

Det kan du også bruge det til

2. Markedsanalyse

Facebook repræsenterer i forvejen en kolossal guldgrube af værdifulde globale markedsdata.

Mange virksomheder har brugt de sidste få år på at forsøge at finde frem til, hvordan man bedst udnytter Facebook-sider, synes godt om-tilkendegivelser og andre mekanismer fra det sociale netværk til at skabe forbindelse til kunderne og tilkæmpe sig taktiske fordele i forhold til konkurrenterne.

Grafsøgning udgør et stærkt nyt værktøj for din virksomhed til at udvinde data til markedsanalyse fra Facebook.

En søgning efter brugere, som synes godt om din virksomheds Facebook-side, og som bor i et givet område, vil kunne bruges til at allokere ressourcer til der, hvor de kommer til størst nytte.

Med en lille smule kreativitet i sådanne forespørgsler kan en virksomhed finde alle mulige brugbare sammenhænge, der til sammen tegner et mere komplet billede af, hvem kunderne er, og hvad de vil have.

3. Markedsføring

Det er i forvejen muligt at målrette sin annoncering på Facebook med ret høj detaljegrad baseret på en bred vifte af kriterier. Man kan for eksempel distribuere annoncer ud fra brugernes fysiske placering, alder, køn og interesser.

Ligesom datakriminelle kan bruge Facebooks grafsøgning til med større nøjagtighed at finde potentielle phishing-ofre, kan også lovlige virksomheder målrette deres markedsføringsindsats mere præcist.

Grafsøgning har visse privatlivsmekanismer indbygget, så resultaterne vil være baseret på de oplysninger, brugerne selv vælger at offentliggøre.

Men mange brugere kender ikke til disse privatlivsindstillinger, kan ikke finde ud af at bruge dem eller er ligeglade, så der er rigeligt af værdifulde oplysninger at finde.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Ingen mobil fra Facebook trods rygter: Her er det nye produkt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere