Artikel top billede

Teleselskaber: Vi frygter ikke ny ring-gratis-tjeneste fra Facebook

Teleselskaberne frygter ikke Facebooks nye ring-gratis-funktion. Men den nye funktion kan dog få konsekvenser for dit teleabonnement.

Snart kan du ringe gratis til dine Facebook-venner uden at skulle bruge mobilnettet.

Det skyldes, at Facebook i øjeblikket er ved at udrulle en ny funktion, der gør det muligt at foretage gratis opkald via Facebooks mobil-app.

De danske teleselskaber TDC og Telia frygter dog ikke den nye funktion. Selv om den med Facebooks enorme popularitet har potentiale til at stjæle en del af den indtjening, som selskaberne i dag tjener på traditionelle taleopkald.

Ifølge Christoph Nørgaard, der er privatkunde-direktør hos teleselskabet Telia, oplever teleselskaberne i Danmark allerede i dag en udvikling, hvor taleforbruget er svagt faldende, mens dataforbruget er stigende.

"Det er en udvikling, som vi gennem længere tid har forventet at se, og i fremtiden forventer vi, at data overtager forbruget fra de klassiske tjenester. Derfor hilser vi også teletjenester som Facebooks velkommen, hvis det ellers er noget, kunderne ønsker at benytte sig af," siger Christoph Nørgaard.

Fald i antallet af sms-beskeder

Teleselskaberne har oplevet samme tendens på sms-området, hvor der i 2011 blev afsendt markant færre sms-beskeder end i det foregående år.

En udvikling der meget vel kan tilskrives de mange gratis besked-apps som eksempelvis Apples iMessage og Facebook Messenger.

Facebooks ring-gratis-funktion er gennem de seneste uger blevet udrullet til brugerne af det sociale netværk i Canada og USA, og hvis det går, som det ofte gør med Facebook-funktioner, vil vi også her i Danmark få glæde af funktionen på et tidspunkt.

Vil ikke blokere Facebook-funktion

Tidligere har der dog blandt teleoperatørerne været overvejelser om at blokere tjenester som eksempelvis Skype, der gør det muligt for kunderne at foretage opkald via deres mobiltelefons dataforbindelse.

Sådan forandrer ny Facebook-funktion dit abonnement

Men selv om Christoph Nørgaard erkender, at Facebooks ring-gratis-funktion har potentiale til at blive en "stærkere tjeneste", end Skype er i dag, vurderer han ikke, at den vil få teleselskaberne til at genoplive debatten.

"Jeg forestiller mig ikke, at der kommer blokering af tjenester. Som operatør kan vi ikke styre den teknologiske udvikling, men vi må i stedet tilpasse vores forretningsmodeller til udviklingen, så vi kan tjene nogle penge på det," siger han.

Skal det forståes sådan, at forbrugerne på længere sigt kan forvente at skulle betale mere for data?

"Jeg kan ikke sige helt præcist, hvordan vi kommer til at tilpasse vores forretningsmodeller. Men jeg vil sige, at i sidste ende har vi alle en interesse i, at operatørerne tjener penge, så vi kan investere i at udvikle vores netværk," siger Christoph Nørgaard.

TDC: Danskere er ikke first-movers
ComON har også forsøgt at få en kommentar fra Danmarks største teleselskab, TDC.

Men Rene Brøchner, der er direktør i TDC Privat, oplyser i en kortfattet mail afsendt fra TDC's kommunikationsrådgiver Camilla Seblius, at han vurderer, at det danske mobilmarked har et konkurrence- og prisniveau, "der næppe gør Danmark til et first-mover-land," når det gælder teletjenester som Facebooks.

Sidste år sagde TDC's koncerndirektør for teknologi Jess Ibsen dog til Computerworld, at tjenester i stil med den, som Facebook netop har lanceret, på længere sigt vil forvandle den måde, som brugernes abonnementer er skruet sammen på.

"Om vi skal bære vores egen service eller andres service, er måske underordnet, fordi det stadig skal foregå på vores infrastruktur. Kunderne vil nok opleve dyrere abonnement på infrastruktur og billigere på serviceprodukter, som i mange tilfælde - som eksempelvis Skype - er gratis," sagde Jess Iben til ComON's søstermagasin Computerworld.

Sådan bruger du Facebook-app'en

Når den nye Facebook-funktion er tilgængelig for danske brugere, så er det ekstremt simpelt at anvende den. Du åbner blot Facebook Messenger, som kan downloades her, vælger en persons navn og klikker herefter på i'et i højre hjørne.

Facebook Messenger er dog langt fra den eneste app, der giver dig mulighed for at ringe gratis.

Her er alle de smarte ring-gratis-apps.

Skype, der i snart 10 år har domineret markedet for gratis online-telefoni, har længe haft en app til iPhone, iPad og Android-enheder.

Men også app'en Viber har opnået relativt stor popularitet. Viber gør det blandt andet muligt at modtage opkald og beskeder, selv når du ikke har app'en åben. Modtager du et opkald via Viber, når app'en er lukket, får du i stedet en push-besked, der fortæller, at der bliver ringet til dig, og herefter åbner Viber-app'en automatisk.

Med Viber behøver du heller ikke bekymre dig om at huske komplicerede brugernavne. Dit brugernavn er identisk med dit telefonnummer, hvilket betyder, at du sandsynligvis allerede har adgang til alle dine venner.

Du kan læse mere om Viber i denne artikel.

Herudover har de fleste iPhone-brugere allerede adgang til en helt tredje ring-gratis-app. Nemlig Facetime, der giver dig mulighed at lave gratis videoopkald til venner og bekendtes Apple-enheder.

Facebooks nye funktion adskiller sig dog fra konkurrenterne ved, at den er bygget ind i en umådeligt populær app, der bruges dagligt af utallige mennesker over hele kloden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer