Artikel top billede

Nordjysk printforhandler høvler af på gælden - Horsens-sag spøger

Opbakning fra Konica Minolta sikrer arbejdsro i "god og sund" Aalborg-forhandler, som stadig er plaget af milliongæld efter "Horsens-sag"

Hvis det ikke lige var for en gæld på mere end otte millioner kroner ville alt være godt i Art of Print Solutions. Men opbakning fra hovedleverandøren Konica Minolta og banken sikrer den fortsatte drift af den aalborgensiske printforhandler.

Selskabets seneste regnskab viser, at direktør Tommy Pedersen og hans syv øvrige ansatte trods et vanskeligt marked præsterer en solid indtjening, som munder ud i et overskud før skat på 2,5 millioner kroner. Til sammenligning lød overskuddet året før på 1,2 millioner.

Med overskuddet høvler forhandleren endnu et solidt stykke af den gæld, som man arvede tilbage i 2009, da Art of Print Solutions overtog forpligtelser for mere end ti millioner kroner efter den krakkede Horsens forhandler, AM IT Partner.

I dag har Art of Print Solutions en negativ egenkapital på knap otte millioner kroner, men fortsætter alligevel driften med kredit fra banken og sidst men ikke mindst Konica Minolta.

"Jeg er utrolig glad for den store opbakning vi får fra Konica Minolta og vores finansielle bagland. Deres opbakning er også det eneste værdige at gøre, når man kan se, at vores forretning i kernen er sund og god, og at den skal fortsætte," siger direktør Tommy Pedersen, som ikke ønsker at oplyse, hvor stor omsætningen i forretningen er.

Han fortæller, at de gode takter i sidste regnskabsår er fortsat i indeværende regnskabsår med vækst og mange nye kunder.

"Vi går ud af flere fingre med salg af udstyr og løsninger til in house- og ex house-trykkerier og på B2B-markedet, hvor vi har fået flere kunder end vi har mistet," fortæller Tommy Pedersen.

Han kan samtidig glæde sig over et stærkt forbedret cash flow, som slår igennem på regnskabsbalancen, hvor tilgodehavender hos kunderne er sænket med godt og vel halvanden million kroner.

"Vi får god sparring om, hvordan vi kan strømline vores forretning, så vi er godt på vej. Jeg vil kalde det en behersket succes," siger Tommy Pedersen.

Hos Konica Minolta bekræfter administrerende direktør Martin Rahbek opbakning til den nordjyske partner.

"Vi er glade for, at vi har en dygtig partner i lokalområdet, der har været god til at generere overskud," siger Martin Rahbek, som dog ikke vil gå i detaljer med, hvordan Konica Minolta støtter forhandleren.

"Vi er en af de store kreditorer," lyder hans kortfattede kommentar.

Læs mere:




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren