Artikel top billede

Her er Facebooks nye våben i kampen mod Google

Nu bliver det lettere at finde frem til alle de ting, som dine venner elsker. Graph Search er Facebooks nye sociale søgefunktion, der på sigt kan blive en trussel for Google.

Her til aften præsenterede Facebook en ny smart søgefunktion ved navn Graph Search.

Den nye funktion, der ifølge Facebook bliver rullet ud til brugerne i løbet af de kommende måneder, gør det lettere at finde oplysninger, som du og dine venner har delt på Facebook.

Store forventninger

Der var store forventninger til aftenens præsentation.

Der gik både rygter om en banebrydende Facebook-telefon samt om en søgemaskine, der vil være i stand til at udfordre Googles dominans på søgemarkedet.

Den nye funktion, som Mark Zuckerberg her til aften præsenterede, var dog knap så markant, som mange givetvis havde forventet. 

Det kommer blandt andet kom til udtryk ved, at Zuckerberg understregede, at funktionen stadigvæk er i sin vorden og derfor endnu blot er i beta.

Kan genkende naturligt sprog

Den nye funktion udmærker sig blandt andet ved, at den er designet til at genkende naturligt formulerede sætninger og ikke blot søgninger efter enkeltstående søgeord, som du kender det i en traditionel søgemaskine.

Vil du se en liste over, hvilke af dine venner der holder med henholdsvis Brøndby eller FCK, skriver du blot "Friends who like Brøndby IF" i Facebooks søgefelt. Herefter vil du få en liste over alle dine venner, der har liket fodboldklubben Brøndbys Facebook-side.

Du kan naturligvis præcisere dine søgninger yderligere, så du eksempelvis kan få en liste over folk på din arbejdsplads, der holder med samme fodboldklub som dig selv.

Ikke så trivielt, som det lyder

Graph Search kan umiddelbart virke triviel. Men set i et større perspektiv er der ingen tvivl om, at det er Mark Zuckerbergs ambition, at Graph Search skal kunne udfordre Google og andre sociale netværk som eksempelvis LinkedIn og Yelp.

Leder du efter ny restaurant, er det Facebooks forventning, at du i fremtiden ikke går på Google eller Yelp, men søger efter, hvad der bliver anbefalet i dit netværk.

Skal du til en ny by, kan du eksempelvis søge efter restauranter, som dine venner i netop den by har liket, og Mark Zuckerberg oplyste desuden, at Facebook netop nu åbner for, at du kan ikke blot kan like, men også kan give restauranter karakterer.

Ligeledes blev der ved aftenens præsentation afsat lang tid til at forklare, hvordan Graph Search er et perfekt værktøj til jobrekruttering.

Du kan som arbejdsgiver lede efter potentielle kandidater blandt venner og bekendte til dine nuværende ansatte, og du kan naturligvis indsnævre søgningerne til folk, der også har studeret på specifikke universiteter, læst et særligt fag eller arbejder i en specifik virksomhed.

Klare privacy-udfordringer 

Der er dog ingen tvivl om, at der er klare privatlivsmæssige udfordringer forbundet med Graph Search-funktionen.

For det er ikke nødvendigvis kun restauranter og fodboldklubber, som du og dine venner har klikket like ved på Facebook. Eksempelvis bliver det tilsvarende let at finde folk, der har liket et specifikt politisk parti. 

Derfor oplyser Facebook også, at brugerne vil modtage en opfordring om at gennemgå deres data og privatlivsindstillinger, før den nye søgefunktion træder i kraft.

Her til aften blev Graph Search demonstreret på engelsk, men vi har endnu ingen oplysninger om, hvorvidt det også kommer til at virke på dansk og i så fald hvornår.

Du kan læse mere om Graph Search på Facebook.com/graphsearch.   

Læs også:
Dansker skal udvikle ny søgefunktion til Facebook

Medie: Facebook lancerer sin egen søgemaskine i aften  

Ung Facebook-milliardær røber: Det har jeg lært hos Zuckerberg




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer