Artikel top billede

Hedder Nokias fremtid stadig Windows Phone? Det har Computerworlds læsere en holdning til. (Foto: Mikkel William Nielsen)

Computerworlds læsere: Dette skal Nokia satse på

Skal Nokia fortsætte med at satse på Windows Phone eller i stedet vælge Android? Det spørgsmål har rigtig mange Computerworld-læsere svaret på.

Læs også:

Afstemning: Skal Nokia sadle om og satse på Android?

Ren nedtur: Windows Phone skuffer slemt

Skal Nokia begynde at producere telefoner med Android?

Det spørgsmål stillede vi i sidste uge her på Computerworld.

Nokia har i de senere år været igennem en yderst alvorlig krise, og samtidig har Windows Phone endnu ikke givet virksomheden det comeback, den har brug for.

Derfor er der også mange, der har en holdning til Nokias fremadrettede strategi.

Her er resultatet

Der blev afgivet 1.646 stemmer i vores afstemning.

Mest interssant er det, at 38 procent mener, at Nokia skal holde fast i Windows Phone, mens 34 procent mener, at Nokia også skal producere Android-telefoner.

14 procent mener desuden, at Nokia helt skal droppe Windows Phone og i stedet satse på Android.

Resultatet ser således ud:


Den seneste uge har faktisk budt på lyspunkter for Nokia.

Selskabet har præsenteret fornuftige salgstal for fjerde kvartal, og det har nu fået blandt andre Sydbank til at komme med en købs-anbefaling af Nokia-aktien under overskriften "svagt lys for enden af tunnellen."

"Opjusteringen af indtjeningen i fjerde kvartal 2012 giver os øget tiltro til, at Nokia vil få succes med den gennemgribende transformation af både selskabets produktportefølje og omkostningsstruktur," skriver Sydbank blandt andet.

Et afgørende år for Nokia

Sydbank hæfter sig i aktie-analysen ved, at omsætningen i Nokias mobildivision er som ventet.

"Nokia har solgt 86,3 millioner telefoner i fjerde kvartal 2012, hvilket er lidt lavere end vores estimat på 87,4 millioner."

"Vi noterer os, at Nokia sælger 4,4 mio. Lumia telefoner i kvartalet - hvilket er marginalt bedre end vores salgsforventning på 4,1 millioner," lyder det fra Sydbank.

"Nokia skal i de kommende kvartaler for alvor overbevise investorerne om, at Lumia-telefonerne kan blive en salgssucces. Vi forventer en gradvis acceleration af salget af Lumia-telefoner i løbet af 2013, der bliver året som afgør Nokias fremtid som smartphone producent."

Derfor valgte Nokia Windows Phone

Da Computerworld mødte Nokia-topchef Stephen Elop i Danmark i november, stillede vi ham følgende spørgsmål:

Hvis du kunne skrue tiden tilbage med et par år, hvorfor ville du så ikke vælge Android?

"Grunden til, at vi ikke valgte Android for to år siden - og grunden til at vi selv ikke med bagklogskabens fordel ville have valgt Android - er et ord: Differentiering."

"Vi mente og var bekymrede for, at hvis vi valgte Android, så ville vores muligheder for differentiering og for virkelig at skille os ud hurtigt nok, være meget, meget ringe," svarede Stephen Elop blandt andet.

Læs også:

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Denne smartphone-producent fik lammetæv i 2012




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere