Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Så solidt sidder IBM på patent-tronen

IBM er stærkest, bedst og mest solid, når det gælder tildelingen af it-patenter. Ingen kommer i nærheden.

Computerworld News Service: Nu er det officielt: IBM har domineret det amerikanske patentkapløb i 20 år.

IBM fik i 2012 tildelt 6.478 patenter på opfindelser og har dermed i 20 år i træk været det it-firma, der har fået tildelt flest patenter, viser data fra IFI Claims Patent Services.

Med sit rekordstore antal tildelte patenter i 2012 slog Big Blue sit antal fra 2011 med fem procent.

Samsung ligger nummer to på listen med 5.081 tildelte patenter i 2012, oplyser IFI, som analyserer patentdata fra USA's patent-og varemærkestyrelse.

Canon ligger på tredjepladsen med 3.174 tildelte patenter efterfulgt af Sony (3.032), Panasonic (2.769), Microsoft (2.613), Toshiba (2.447), Hon Hai Precision Industry (2.013), GE (1.652) og LG Electronics (1.624).

Samlet set tildelte USA's patent-og varemærkestyrelse 253.155 patenter på opfindelser i 2012, hvilket er 13 procent flere end i 2011.

17 amerikanske virksomheder er med blandt de 50, der i 2012 fik tildelt flest patenter.

Sådan var det også i 2011. Også antallet af asiatiske virksomheder er forblevet stabilt på 26, skriver IFI.

Antallet af patenter, som Google fik tildelt i 2012 steg med 170 procent i forhold til året før til 1.151, hvilket placerede selskabet på 21. pladsen i IFI's opgørelse.

2012 er første gang, Google er med på top 50. I 2011 lå selskabet på 65. pladsen.

Med sin stigning på 170 procent står Google for den største relative stigning i antallet af tildelte patenter blandt alle selskaberne på top 50.

Apple, som største gang optrådte på IFI's top 50 i 2010, oplevede i 2012 dog også en anseelig stigning i antallet af tildelte patenter.

Det blev til 1. 136 nye patenter, hvilket er 68 procent flere end i 2011.

Det gav selskabet en 22. plads i opgørelsen. Året før blev det kun til en 39. plads.

I absolutte tal overgår Googles patenttildelinger i 2012 kun Apples med 15 patenter.

Af andre virksomheder, der har oplevet store stigninger i antallet af tildelte patenter, kan nævnes:

Alcatel-Lucent (636 patenter med en stigning på 59 procent) Hong Fu Jin Precision (782 patenter med en stigning på 59 procent), telefonaktiebolaget LM Ericsson (843 patenter med en stigning på 59 procent), Research in Motion (986 patenter med en stigning på 49 procent) og Taiwan Semiconductor (650 patenter med en stigning på 49 procent).

Antallet af Ciscos patenttildelinger falder dog fortsat. Selskabet fik i 2012 tildelt 951 patenter, hvilket er et fald fra 980 patenter i 2011.

Cisco gled således fra 22. pladsen i 2011 til 31. pladsen i 2012. Hewlett-Packard øgede sit antal tildelte patenter til 1.394 i 2012 (fra 1.308 i 2011), men faldt alligevel én placering til 15. pladsen.

Andre it-virksomheder på IFI's liste inkluderer: Qualcomm (på 17.pladsen med 1.292 tildelte patenter), Intel (på 18.pladsen med 1.290 tildelte patenter), Broadcom (på 20. pladsen med 1.157 tildelte patenter), Texas Instruments (på 37. pladsen med 829 tildelte patenter) og NEC Corp (på 38. pladsen med 823 patenter).

I de sidste fem år har verdens appetit på amerikanske patenter tilsyneladende været umættelig," kommenterer IFI's topchef, Mike Baycroft, i en pressemeddelelse.

"Igen i år ser vi en ny rekord for det samlede antal tildelte patenter på et enkelt år."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere