Artikel top billede

Nu kommer det intelligente Bluetooth-ur

Det forsinkede armbåndsur Pebble, som satte rekord på Kickstarter, er klar senere i denne måned.

På CES i Las Vegas kunne firmaet Pebble Technology endelig meddele en dato for, hvornår man er klar til at levere sit meget omtalte smartwatch Pebble. Den 23. januar starter leveringen til de næsten 70.000 brugere, der har støttet projektet på crowdfunding-platformen Kickstarter. På et senere tidspunkt kan alle andre også købe uret på getpebble.com.

Firmaet ville blot samle 100.000 dollar på Kickstarter for at kunne starte produktionen af sit Bluetooth-ur - men det endte med 10,2 mio. dollar eller næsten 60 millioner kroner. Dermed har Pebble slået alle rekorder på Kickstarter.

Pebble bruger elektronisk blæk i sit 1,26-tommers display på 144 x 168 pixels, og det bliver beskrevet som et ur, der er bygget til det 21. århundrede. Brugeren kan selv vælge urets design og downloade forskellige applikationer.

Pebble kan forbinde sig med Android-telefoner og iPhone over Bluetooth 2.1, og det vibrerer, når der er modtaget en e-mail, sms eller et opkald.

Selv om der er tale om elektronisk papir, er det også muligt at se klokken om natten - der er indbygget et baglys i uret.

Der er også et indbygget magnetometer, så uret kan bruges som et elektronisk kompas, og en bevægelsessensor sørger for, at man kan styre uret ved at ryste med håndleddet.

Det færdige Pebble-ur skal leveres i forskellige farver. Der kommer også et Pebble SDK, så tredjeparts-udviklere kan udvikle deres egne applikationer.

Ifølge den oprindelige tidsplan skulle Pebble lanceres i september sidste år, men det er altså forsinket med næsten et halvt år.

På et pressemøde i Las Vegas kunne Pebble Technology demonstrere, hvordan uret kan bruges til at styre en smartphone trådløst. Det kan f.eks. bruges til at starte afspilning af musik, mens telefonen sidder i et dock.

Det er også muligt at få vist indkommende sms-beskeder og e-mails på uret, og det kan bruges til at styre opkald til telefonen.

Den trådløse forbindelse til telefonen dræner både batteriet i mobilen og uret, og det er nødvendigt at tilslutte et magnetisk kabel for at lade uret op. Batteriet skulle holde i omkring en uge.

Pebble koster 150 dollar for alle dem, der ikke har bestilt uret på Kickstarter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel