Artikel top billede

Domænehaj skal aflevere domæne til Jehovas Vidner i Danmark

Så let fik vidnerne vristet domæne ud af hænderne på østrigerne.

Jehovas Vidner skal ofte kæmpe for at få folk i tale, men det krævede ikke mange argumenter at få trossamfundets kaprede domæne tilbage. 

Klagenævnet for Domænenavne har netop afgjort, at en østrigsk registrant skal overlade JehovasVidner.dk til den danske afdeling af trossamfundet.

Domænet JehovasVidner.dk blev først registreret i februar 2012. Domænet var frit, fordi trossamfundet i mange år har anvendt JW.org som det officielle internethjem. Derfor var det muligt for en østrigsk registrant at registrere det oplagte domæne.

Købt med videresalg for øje

Det østrigske firma, Suchknecht GmbH, fik dog ikke lov til at beholde domænet, som udelukkende blev anvendt til at vise reklamer. Domænet har desuden hele tiden været til salg for 950 euro, kunne man læse på den statiske hjemmeside (se billedet her på siden).

Men netop de to ting var med til at understrege, at registreringen var i strid med domænelovens paragraf 12, der indeholder et forbud mod at registrere et eller flere domænenavne - uden intentioner om at bruge dem selv - og med henblik på at sælge videre.

Oven i hatten har Suchknecht GmbH 313 andre registrerede .dk-domæner, der indeholder en del domæner med navne, der minder om andre kendte firma- og produktnavne.

Afgørelsen var med i den sidste bunke afgørelser fra Klagenævnet for Domænenavne i 2012.

Jehovas Vidner meldte sidste år ud, at der er flere digitale initiativer på vej, der skal bringe forkyndelsen ud på moderne platforme. For eksempel iPads.

LÆS OGSÅ: Slut med ringeklokker? Jehovas Vidner flytter på nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere