Artikel top billede

Sådan sparker du gang i webbutikken i januar

Kunderne har tømt pungen i december. Hvordan booster man salget i webbutikken i januar?

Efter julemåneden kommer januar, hvor mange skal råde bod på det overdrevne forbrug i december og igen ramme et mere fornuftigt sparebudget.

Så hvordan får man kunderne tilbage i butikken i januar?

Det er der flere metoder til.

Her fanger du tilbudsjægerne

"Folk går amok på Google i forbindelse med januarudsalget, og det skal du udnytte, hvis du vil skabe mersalg i din webshop," siger Jan Kaczmarek, der er konsulent inden for søgemaskineoptimering og onlinehandel ved SEOnova.

For det kan godt være, at pengene sidder lidt bedre fast i januar, men forbrugerne forventer også at kunne gøre en god handel.

"Forbrugerne begynder så småt at undersøge mulighederne i november og december. I midten af december stiger antallet af søgninger en god del, og når julemiddagen er konsumeret og julegaverne er pakket op, så sker det: Den 25. december går Google-søgningerne amok," siger Jan Kaczmarek efter at have kigget i sin historik fra de seneste par år.

Derfor er det faktisk for sent først i januar at optimere netbutikken til januarhandel.

"Du skal starte med at forberede til januarudsalget så tidligt som muligt. Opret undersider på din webshop, der er optimeret til søgninger som "januarudsalg + årstal + produkt". Sælger du modetøj til kvinder, skal du optimere til søgningen "januarudsalg 2013 modetøj til kvinder". Husk også, at mange søger på "januar udsalg" i to ord. Opret Google AdWords-annoncer på begge søgninger," forklarer Jan Kaczmarek.

Han driver selv hjemmesiden Januarudsalg.nu, der sender nyhedsbreve ud til januarudsalgshungrende shoppere. Her er en voksende liste med aktive udsalg.

Glem salg - sats på de længerevarende relationer

Det er også oplagt at give lange betalingsfrister eller sætte prisen ned på restvarer i januar.

Men man kan også hoppe helt af tilbudsjagten og kigge længere ud i fremtiden.

Det siger Lars Bachmann, der er selvstændig onlinemarketing konsulent og medarrangør af Shopcamp.

"Kan du leve med ikke at satse på den store omsætning i januar, men til gengæld skabe relationer og leads, og som ikke bare kan booste din omsætning i februar måned, men også resten af året, så brug tid på remarketing, dit nyhedsbrev og Facebook i januar," siger Lars Bachmann.

Remarketing er kunsten at indfange kunder og andre, som har vist interesse for butikkens produkter, og sælge ind til dem på et senere tidspunkt.

"Track dine besøgende nu og kør agressiv markedsføring over for for dem i februar, eller når børnepengene bliver udbetalt, alt efter hvad der passer på din målgruppe. Bruger du AdWords, så lav en remarketingkampagne. Kort sagt betyder det, at du sporer alle besøg på din webshop, som ikke har konverteret, og dem kan du så målrette annoncer til på et senere tidspunkt," forklarer Lars Bachmann.

Andre måder at holde sig synlig blandt potentielle kunder er via Facebook og det gode gamle nyhedsbrev i indbakken.

"Det er muligt, at vi ikke har nogen penge i januar, men vi surfer på nettet og hygger på Facebook. Så januar er en oplagt mulighed for at pleje dine fans på Facebook og give dem noget inspiration og baggrundsviden om dig og din forretning. Har du en blog, så brug noget tid på den og skab noget indhold, som giver værdi for dine læsere - altså content marketing," siger Lars Bachmann og peger på gode råd fra Christina Klitsgaard, der har blogget på Amino om nyhedsbreve.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere