Artikel top billede

Sådan får du nemt bedre ydeevne i Windows 8

Programmer, der automatisk starter ved opstart og kører i baggrunden, kan medvirke til at reducere Windows' ydeevne. Dette trick viser, hvordan du let kan deaktivere de programmer, der sluger ressourcer.

Selv om Windows 8 ser en smule anderledes ud på overfladen, er der alligevel en masse, der ikke er ændret fra de tidligere udgaver.

Blandt andet gælder det også for den seneste version af Windows, at programmer, der automatisk åbner, når Windows starter op, har stor indflydelse på det samlede systems ydeevne.

Mange af programmer er så tunge, at de for eksempel resulterer i, at din maskine starter langsommere op - og svarer langsommere tilbage. 

Hvis din computer lider af nogle af symptomerne på, at du har for mange tunge programmer til at starte op, når du åbner Windows, kan du køre det lidt skjulte msconfig-program. 

Her får du overblik og kan lukke ned for de programmer, der tærer på din computers ressourcer.

Hidtil har det dog været for svært at bruge for mange. Dels fordi det er svært at vide, hvilke programmer der kunne være stoppes, uden at det ville få konsekvenser for stabiliteten i Windows. Dels fordi det er vanskeligt at overskue, hvor meget effekt det egentligt ville have på ydeevnen.

Det har Microsoft gjort noget ved, og i Windows 8 har msconfig-programmet fået et pænere ydre, og programmet er nu en del af Jobliste. Desuden viser programmet nu, hvilke programmer der reducerer systemets ydeevne, og om det er sikkert at slukke det pågældende program.

Sådan gør du

Hvis du vil have adgang til dette nye værktøj, skal du sørge for, at du er i det klassiske desktopmiljø, og ikke i den nye startskærm.

Herefter højreklikker du på proceslinjen og vælger "jobliste". Under fanebladet Start kan du se fire kolonner, hvoraf den ene viser, hvor meget programmet påvirker systemet.

Hvis du vil stoppe et program, skal du klikke på det ønskede program og denæst trykke på knappen Annuller nederst til højre på skærmen. Alternativt kan du højreklikke på et program og vælge muligheden Deaktiver.

Det kan måske være fristende at slukke for alle programmerne, men det vil muligvis få indflydelse på, hvordan en del af dine programmer fungerer, fordi nogle af de små programmer i oversigten er tilhørende moduler til andre programmer.

Lukker du eksempelvis for Java Update Scheduler, vil du ikke længere få besked om nye Java-opdateringer.

Er du usikker på, hvilke processer eller programmer du sikkert kan lukke ned, kan du højreklikke på et af dem og vælge Internet Search. Så vil joblisten starte din webbrowser og foretage en søgning på processens navn.

Her kan du så læse om programmet, hvad det gør - og om det er sikkert at deaktivere det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren