Artikel top billede

Banken lukker omstridt nordjysk broker

Medarbejdere og direktør forsøger at genstarte den nordjyske broker i nyt selskab, efter at banken har smækket kassen i.

Den omstridte nordjyske it-broker CESS Danmark har indstillet sine aktiviteter og forsøger nu at drive forretningen videre i det nystiftede "Handelsselskabet Nordjylland". Det fremgår af en mail, som CESS Danmarks direktør, Nikolaj Johansen, sendte til sine leverandører og kreditorer kort før jul.

I mailen, som Channelworld er i besiddelse af, fremgår det, at Nordea i slutningen af november smækkede kassen i og lukkede for betalinger af varer og løn fra CESS Danmark.

Efter hamskiftet har det nye selskab allieret sig med Spar Nord, som allerede i midten af december blev præsenteret som ny bankforbindelse på hjemmesiden cess-dk.com.

Nikolaj Johansen bekræfter over for ChannelWorld, at bankens stop for betalinger og kredit har ført til, at alle aktiviteter i CESS Danmark nu er "suspenderet", som han udtrykker det. Som en konsekvens af nedlukningen blev samtlige medarbejdere opsagt.

"Banken har bedt os indfri en kredit, som vi realistisk set ikke var i stand til at leve op til med det varsel og den situation, der er i markedet," siger Nikolaj Johansen.

CESS Danmark fortsætter nu "under nyt flag". Konkret drejer det sig om det nystiftede firma "Handelsselskabet Nordjylland", som Nikolaj Johansen har stiftet sammen med en række af sine tidligere medarbejdere. Det nye selskab opererer dog fra de samme lokaler og fra samme hjemmeside som CESS Danmark.

Nikolaj Johansen ønsker ikke at oplyse, hvor mange kreditorer der har penge til gode i CESS Danmark, eller hvor stor selskabets gæld er. Han vil heller ikke kommentere, hvorvidt selskabet er gået i egentlig betalingsstandsning.

Han fastholder, at det nye forretnings-setup er "fuldstændig uafhængigt" af CESS Danmark. Han oplyser dog, at samtlige medarbejdere er fulgt med over i det nye selskab.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere