Artikel top billede

Kinesisk angreb tvinger Microsoft til at panik-lappe Internet Explorer

Microsoft er nu klar med en foreløbig patch, der lapper et kritisk sikkerhedshul i gamle versioner af Internet Explorer.

Mellem jul og nytår fik Microsoft travlt med at analysere en hidtil ukendt sårbarhed i Internet Explorer 8 og ældre versioner. Der er tale om et kritisk sikkerhedshul, der kan bruges til at smugle malware ind på computeren.

Det menes, at Microsoft er på vej med en sikkerhedsopdatering, der skulle være klar i løbet af få dage, men indtil da kan man bruge et Fix It værktøj til at lappe hullet.

Microsoft skriver i denne blog, at Fix It løsningen og den kommende sikkerheds-opdatering ikke kolliderer med hinanden.

Men det anbefales alligevel at fjerne Fix It lappen, når den færdige sikkerheds-opdatering er klar, fordi den gør browseren en smule langsommere.

De nyere Internet Explorer versioner 9 og 10 er ikke ramt af sikkerhedshullet. Den generelle anbefaling er derfor også at opgradere til den nyeste version af browseren. Man kan selvfølgelig også vælge at bruge en anden browser.

Sikkerhedshullet er allerede blevet udnyttet i de første angreb, og der findes et Metasploit-modul, som gør det lettere at bruge sårbarheden.

Det ser ud til, at kinesiske hackere har udnyttet sårbarheden til et angreb mod den amerikanske tænketank Council of Foreign Relations.

FireEye, der har opdaget sikkerhedshullet, kalder det for et Watering Hole Attack. Det er målrettede angreb, hvor man planter skadelig kode på websider, som ofte bliver besøgt af den person, som er målet for angrebet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere