Artikel top billede

(Foto: unknown)

Træt af Google? Her er otte alternativer

Træt af at sende hele din søgehistorik til Google? Her er otte mulige alternativer til Google.

Det er meget rammende blevet sagt, at Google sandsynligvis ved mere om dig, end din mor gør. Og Google bliver hele tiden klogere.

Hvis du mener, at Googles voksende viden om dig skal begrænses, er der trods firmaets dominans en række alternativer. Vi har fundet otte her:

1. BING
Bing er Microsofts satsning i at vinde markedsandel tilbage fra Google.

Microsoft var så selvsikker på Bings kvalitet i 2012, at de lancerede tjenesten BingItOn, hvor man kunne lave "blindsøgninger" mellem Google og Bing for at indikere, at de to søgemaskiner begge giver gode resultater. Tjenesten er dog lukket igen.

Bing kan efterhånden anses som en hæderlig udfordrer til Google men mange søgeresultater rammer mest præcist på det amerikanske marked.

2. DUCKDUCKGO
DuckDuckGo er en minimalistisk søgemaskine, der minder meget om Googles første år, hvor fokus stadig var på søgninger - frem for mail, kontorpakker og korttjeneste.
Søgemaskinen adskiller sig fra Google ved, at der ikke gemmes oplysninger om brugerens søgehistorik. En feature som firmaet altid nævner i sin markedsføring.

3. HAKIA
Hakia har eksisteret siden 2004 og forsøger at vinde frem på semantiske søgninger, hvor søgealgoritmerne tager hensyn til sammenhænge, kontekst og ords forskellige betydninger.

4. CLUSTY
Clusty er en søgemaskine udviklet af firmaet Yippy, der proklamerer at have verdens mest sikre og familievenlige søgemaskine. Derfor skulle resultaterne være mere stuerene end hos konkurrenterne.

5. ASK
Ask.com er en gammel spiller, som stadig holder sig ung. Brug den som almindelig søgemaskine eller hent konkrete svar på spørgsmål om alt mellem himmel og jord, som andre brugere har besvaret.

6. BLEKKO
Blekko er blevet udråbt til at være Google-dræber ved at nytænke måden at søge på. Men den er stadig forbeholdt søge-nørder. Resultaterne forsøges at holdes spamfri via menneskelig redigering af indholdet. Og så adskiller Blekko sig ved sine "slashtags", som kan bruges til at lave præcise søgekriterier.

7. QUINTURA
Hvis du bruger Quintura, sender du ikke dine søgninger til Google. Til gengæld sender du dem til Rusland. Quintura anvender den russiske søgemaskine Yandex.
Firmaet beskriver sig som et supplement til andre søgemaskiner, som man kan bruge til at komme dybere i søgninger. Både via online søgemaskinen og en desktop-klient. Firmaet har også en børnevenlig browser, der bruger sit eget lukkede søgeunivers.

8. IXQUICK
Hollandske Ixquick forsøger også at vinde brugere ved at love dem større beskyttelse af deres oplysninger. Der gemmes ikke ip-adresser, og de anonyme oplysninger, der husker de seneste søgninger, slettes efter 90 dage, hvis brugeren ikke er aktiv i perioden.

Kender eller bruger du andre Google-alternativer? Så giv lyd i kommentarfeltet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere