Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Rune Pedersen)

CSC: Så mange ansatte siger frivilligt farvel til os

CSC har fået svar fra de ansatte, som ønsker at forlade virksomheden frivilligt forud for den seneste fyringsrunde.

Læs også:
CSC-ansatte overvejer at forlade firmaet

Stor fyringsrunde på vej i CSC Danmark

33 danske CSC-ansatte har valgt at ansøge om en frivillig fratrædesesaftale forud for virksomhedens varslede fyringsrunde, hvor 180 stillinger bliver skåret væk, primært i Danmark.

Det fortæller Kim Ege Møller, der er pressechef hos CSC.

Han oplyser, at alle ansøgere har fået godkendt deres ansøgning om fratrædelse.

Og det glæder CSC's nordiske HR-chef Charlotte Lundblad, fortæller hun i en skriftlig udtalelse, som Computerworld har modtaget.

"Denne typer forhandlinger er aldrig lette. Vi har haft nogle særdeles konstruktive og gode diskussioner med medarbejdernes repræsentanter - og jeg er glad for, situationen taget i betragtning, at vi har kunnet indgå aftaler med 33 danske medarbejdere", lyder det fra Charlotte Lundblad.

Dermed kan firmaet trække disse 33 stillinger fra, når resten af fyringerne skal genemføres efter nytår. 

Afskedigelserne er led i en stor restruktureringsplan som CSC's topchef har indledt.

Rammer også Sverige

Dertil kommer et antal stillinger som skal skæres væk i Sverige.
Hvor mange, der bliver tale om, har CSC ikke oplyst, men på den anden side af sundet har medarbejderne fortsat mulighed for at søge om frivillig fratrædelse.

Ifølge pressechefen har medarbejderene forud for ansøgningsrunden fået oplyst de vilkår, hvorpå de kommer til at fratræde. De enkeltes vilkår ønsker firmaet ikke at offentliggøre.

De CSC-ansatte, som har valgt at gå frivilligt, kommer til at have sidste arbedjsdag på vidt forskellige datoer.

Ifølge Kim Ege Møller skal de fratrædende medarbejdere overdrage viden i forbindelse med offshoring af deres arbejde.

Og denne proces har indflydelse på, hvor lang tid de har til deres sidste dag hos CSC.

CSC forhandler fortsat med de ansattes faglige repræsentanter om hvordan resten af de 180 stillinger skal skæres væk.

Pressechefen fortæller, at firmaet er tilfredse med antallet af medarbejdere, som har meldt sig frivilligt.

"I betragtning af, at vi havde 180, der søgte frivilligt sidste gang, så er 33 rigtigt fint," siger han, og hentyder til forsommerns fyringsrunde, hvor CSC skar 450 stillinger i Norden, primært i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere