Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Google scorer kassen på smart skatte-fidus

Google sparer milliarder af kroner med en smart skatte-manøvre, som myndigheder uden held har forsøgt at få sat en stopper for.

Google har sparet omkring 11 milliarder kroner i indkomstskat i 2011 ved at kanalisere en del af sine indtægter til Bermuda.

Her skal virksomheder ikke betale skat.

Dermed har Google halveret sin totale skattebetaling, skriver Bloomberg.

I mange år har søgegiganten flyttet en del af sin omsætning til Bermuda, men der er sket en væsentlig stigning i de seneste år.

I forhold til tre år tidligere er der tale om en fordobling.

Fuldt lovligt

Flere europæiske lande som Storbritannien og Frankrig har indledt undersøgelser af Googles skattetricks, men som udgangspunkt er det fuldt lovligt.

Det kan dog ændre sig fremover.

EU-Kommissionen har opfordret medlemslande til at oprette lister over skattely og tage skridt til at stoppe misbrug af reglerne.

EU-skattekommissær Algirdas Semeta sagde i sidste uge at det er "skandaløst" og "et angreb på det grundlæggende princip om retfærdighed", når virksomheder flytter deres indtægter til skattely.

Google siger i en udtalelse til Bloomberg, at man har foretaget store investeringer og skabt mange jobs i de europæiske lande.

I Storbritannien har man således "ansat 2.000 mennesker, hjulpet hundredtusinder af virksomheder med at vokse online, og investeret millioner i at understøtte nye teknologi-virksomheder i det østlige London," lyder det fra Google.

Søgegiganten bruger et par skattestrategier kaldet Double Irish og Dutch Sandwich, hvor man flytter betalinger fra datterselskaber i Irland og Holland til et tomt selskab på Bermuda, der har adresse hos et lokalt advokatfirma.

Man skal altså ikke forvente at finde et stort Googleplex-kontor på øen i Caribien - kun en brevkasse.

"Googles skattestrategi er meget pinlig for regeringer rundt omkring i Europa," siger revisor Richard Murphy fra britiske Tax Research til Bloomberg.

Så lidt betalte Google i skat

Sidste år kunne Google slippe med at betale blot 3,2 pct. i skat på sine indtægter i andre lande end USA.

Den største del af disse indtægter kommer fra de europæiske lande, hvor virksomheder typisk skal betale mellem 26 og 34 pct. i skat.

Google hentede 11 pct. af sin omsætning eller omkring 22 mia. kr. sidste år i Storbritannien, men betalte kun omkring 60 mio. kr. i skat.

Sammen med andre multinationale selskaber som Amazon og Starbuck måtte Google forsvare sig under en høring i det britiske parlament i sidste måned.

Google europæiske chef Matt Brittin forsvarede sig med, at man betaler skat der, hvor man skaber "økonomisk værdi", og det er primært i USA.

Men Google flytter også en del af sine indtægter fra USA til skattely.

Det sker med det såkaldte "transfer pricing", hvor datterselskaberne handler med hinanden på papiret og overfører store summer til skuffeselskaber.

I Googles tilfælde er det et irsk datterselskab, der samler indtægter fra annoncesalget i Europa og så betaler licens til et andet irsk selskab, som juridisk set er placeret på Bermuda.

Samtidig flyder en del af pengene gennem et hollandsk selskab, som betalte mere end 50 mia. kr. til et Google-selskab i Bermuda sidste år.

Det hollandske selskab har ligesom afdelingen i Bermuda ingen ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere