Artikel top billede

Flere kunder hos Statens It ramt af strømafbrydelse

Flere offentlige kunder hos Statens It blev mandag ramt af it-problemer som følge af strømafbrdelsen i Københavns Indre by.

Læs også:
Sneen sender Christiansborgs it på pumperne

Flere ministerier med beliggenhed i det centrale København har mandag været ramt af it-problemer som følge af en strømafbrydelse hos Dong.

Det oplyser Anders Due, der er pressemedarbejder hos Statens It, som håndterer it-drift for en lang række offentlige kunder.

Statens It's datacenter, som befinder sig på tre hemmelige lokationer, og som er udstyret med nødstrømsforsyning, har været upåvirket af strømafbrydelsen, fortæller Anders Due,

"Det har kørt som det skulle, fuldstændig uafhængigt af det her," siger han til Computerworld.

Hvorvidt datacenteret har kørt upåklagelig som følge af nødstrømsforsyning eller på grund af strøm fra bynettet, ønsker myndigheden ifølge Anders Due ikke at oplyse, fordi det ville kunne afsløre beliggenheden af datacenteret og af sikkerhedshensyn.

Måtte sætte generatorer op

Imidlertid har flere kunder hos Statens It til gengæld mærket konsekvenser af strømafbrydelsen, der mandag eftermiddag blev repareret af Dong, som satte lokale generatorer op lokalt.

Det betyder at tusinder igen har fået strøm, som dog ikke er helt stabil, oplyser Dong i en pressemeddelelse.

Hos Statens It fortæller Anders Due, at myndigheden har en del kunder i det berørte område i det centrale København, og at strømafbrydelsen har givet nogle af dem problemer.

"Det, vi oplevede i formiddags, var, at vi ikke herfra kunne få netværksforbindelse ud til dem på vores overvågning," siger han.

Han fortæller, at det kan der være flere grunde til.

Statens It har en række eksterne leverandører, som leverer dataforbindelserne mellem myndigheden og kunderne.

"Og hvis deres knudepunkter ikke har haft nødstrøm, så kan det have svigtet der. Den anden årsag kan være, at eksempelvis en lokal switch ude hos kunden kan have været nede, hvis de ikke har haft nødstrøm," siger Anders Due.

Ikke det fulde overblik

Han fortæller, at myndigheden ikke har oplevet telefonstorm som følge af mandagens strømafbrydelse, men at Statens It ikke har overblik over hvor mange kunder, der reelt har været ramt. 

"Der er en del kunder i området, men hvor udbredte problemerne har været, det har vi svært ved at vide," siger han.

Et par kunder har dog med sikkerhed oplevet it-problemer som følge af strømafbrydelsen, fortæller han.

"Især Social- og Integrationsminsteriet har været ramt, og der skulle stadig være problemer hos dem, så vidt jeg kan forstå," siger Anders Due, der tilføjer, at Statens It har en tekniker ude hos ministeriet.

Desuden har Beskæftigelsesministeriet været ramt i et ukendt omfang, men er tilbage i fuld drift, oplyser han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere