Artikel top billede

Har vi overhovedet brug for it-afdelingen længere?

Måden, man anskaffer og anvender it på, er under voldsom forandring. Det får en ekspert til at stille spørgsmålet, om vi stadig har brug for en it-afdeling i virksomheden?

Læs også:

Danske CIO'er nægter: Vil ikke være drifts-slaver

Her er din hverdag i fremtidens it-afdeling

"It-afdelingen, som vi kender den, har alvorlige problemer," skriver Gartner-analytiker Mark McDonald i et blogindlæg.

Han er Ph.D og leder af research i Gartners Executive Programs. I sit indlæg blæser han til et større opgør med måden, tingene "plejer" at foregå på.

"Vi er nødt til at stille svære spørgsmål til it. Med it mener jeg it-organisationen, dens rolle, ansvar, strategiske bidrag, struktur etc. Ikke teknologi. Vi har bestemt brug for teknologi, men teknologi er andet og mere end it-afdelingen, så vi er nødt til at betragte it-afdelingen separat," skriver han.

Mark McDonald baserer blandt andet sin pessimisme på, at it-budgetterne de fleste steder er meget under pres, at mange CIO'er mangler de rette kompetencer i it-afdelingen, og at man efterhånden er ved at være i mål med det arbejde, der relaterer sig til proces-automatisering og integration.

"Hvis du træder et skridt tilbage og ser på det grundlæggende, kan du argumentere for, at it-afdelingen er i dybe og eksistentielle problemer," mener Mark McDonald.

Hvad svarer du til disse spørgsmål?

Hans pointe er, at it-afdelingens arbejde med justeringer og forbedringer ikke nødvendigvis er nok til at retfærdiggøre den strategiske, organisatoriske og driftsmæssige relevans i fremtiden.

"Mens it-professionelle altid har arbejdet i et miljø med innovation, forandringer og et driftsmæssigt pres, så føles dette miljø anderledes."

"Der har aldrig været større valgfrihed i forhold til, hvordan virksomheder anskaffer sig og bruger teknologi, og den moderne it-organisation blev skabt ud fra antagelsen om, at den havde et organisatorisk monopol på teknologi i virksomheden."

Mark McDonald mener derfor at vi skal stille os selv spørgsmålet, om it-afdelingen, som vi kender den, er værd at bevare?

Der vil formentlig være mange, der mener, at it-organisationen i virksomheden fortsat er helt afgørende for både driften og den fremadrettede anvendelse af it.

Gartner-rådgiveren har dog helt ret i, at valgmulighederne aldrig har været flere.

Skal man outsource it-opgaver, skal man gå cloud-vejen, skal man anvende konsulenter i højere grad - eller skal man fortsætte med den mere klassiske it-afdeling?

"Hvilke grunde er der til, at vi har brug for it-organisationen i fremtiden?" spørger Mark McDonald i sit indlæg.

Læs også:

Danske CIO'er nægter: Vil ikke være drifts-slaver

Her er din hverdag i fremtidens it-afdeling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere