Artikel top billede

Marketingstunt giver bagslag for Microsoft

Et forsøg på at stampe negativ omtale af Android op af jorden ved hjælp af Twitter er gået grueligt galt for Microsoft. Læs her nogle af reaktionerne fra rasende Android-brugere.

Computerworld News Service: Microsoft er sandsynligvis på udkig efter en chef for Twitter-kontoen for Windows Phone, efter at et forsøg på at crowdsource en smædekampagne mod Android har givet seriøst bagslag. Kampagnen har i stedet resulteret i en syndflod af tweets med kritik af Windows Phone, Windows, Microsoft og ikke mindst dette fejlslåede marketingstunt.

Den pågældende tweet fra Microsofts Windows Phone Twitter-konto bad Android-brugere om at dele deres værste erfaringer med malware på deres mobile enheder. Som tak for hjælpen blev der lokket med en ikke nærmere beskrevet præmie.

Men Twitter-kontoens læsere begyndte i stedet hurtigt at angribe Microsoft, Windows Phone (heriblandt dets mangel på apps) samt ikke mindst selve forsøget på at skabe negativ omtale af Android.

Den dårlige reaktion blev dog i første omgang ignoreret.
Den oprindelige tweet lyder oversat til dansk: "Har du en skrækhistorie om malware på Android? Svar med #DroidRage om din bedste/værste historie, så har vi måske en gave til dig med ønske om god bedring."

Følgende er et lille udpluk af reaktionerne på dette overordentligt fejlslåede marketingstunt:

Crazy Canuck Coder ‏@CrazyCanuckCodr: "Seriøst, Microsoft? #DroidRage? Hvordan går det med salget af Windows 8?"

Justin @SynisterWolf: "Jeg hader bare, når min Android ikke fryser eller genstarter hele tiden. Jeg savner virkelig min blå skærm @windowsphone."

D Saif ‏@DSaifAndroid: "Jeg forsøgte at købe en Nexus 4, men den er så populær, at den ikke er til at opdrive! Jeg ville ønske, den var mindre populær ligesom Windows Phone."

Will Turner ‏@WTWV: "Det er utroligt... af alle selskaber... $MSFT anklager et andet styresystem angående malware. Ha!"

Tom Dustin ‏@Tomdustin: "Android tillader ikke, at jeg installerer farlig software fra usikre kilder. Hvorfor kan du ikke være mere ligesom Windows?"

Always Android ‏@AlwaysAndroiD: "Der er så mange apps på @GooglePlay, at jeg nogle gange får #DroidRage i forsøget på at regne ud, hvilke jeg helst vil downloade."

Khaver Siddiqi ‏@thekarachikid: "#droidrage er hvad #windows finder på, når de har for meget #ballmerrage."

Barry ‏@phosjaw: "Førstepræmien er en Windows-telefon, andenpræmien er TO Windows-telefoner"

Også webstedet Android Central slår igen. Android Central ‏@androidcentral: "Ups. Aktiverede lige endnu en million enheder i dag. Det er jeg ked af @windowsphone" og "Hånden op, hvis du døjede med Windows Mobile 5. Eller Windows Mobile 6. Eller Windows Mobile 6.5."

Sikemapleton ‏@sikemapleton: "Har aldrig haft dette såkaldte #DroidRage, men har rigelig #WindowsRage, når min stationære og bærbare BSOD'er hver anden dag."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere