Artikel top billede

Banedanmark får tæv for dyrt overforbrug af it-konsulenter

Konsulenter blev hyret uden konkret behovsafdækning, og uden der var indhentet alternative tilbud.

Læs også artiklen fra et år siden: Banedanmark brugte alt for mange it-konsulenter

Igen i år får Banedanmark kritik fra Rigsrevisionen for dets brug af it-konsulenter.

Økonomidirektør Søren Stahlfest Møller forklarer, at de procedurer Banedanmark indførte efter den første kritik, ikke var slået fuldt igennem, og at man nu har indført yderligere krav og tiltag.

"Vi har ansat endnu flere it-projektledere internt. Og nu skal brugen af konsulenter altid følges af en konkret behovs-vurdering og godkendes centralt," siger han.

Han erkender, at Banedanmark nu for anden gang får kritik, men forventer afgjort ikke, at det vil ske næste år.

"Men jeg kan selvfølgelig ikke love det, da jeg ikke vil tale på Rigsrevisionens vegne," siger han.

Enig i kritikken

Økonomidirektøren er enig i vurderingen af, at brugen af it-konsulenter kunne have været bedre hos Banedanmark.

"Det giver god ræson, at bruge færre it-konsulenter. Og overordnet har vi nok ikke været gode nok til, som en organisation i vækst, at vurdere, hvornår en opgave er permanent og dermed ikke skal ordnes af eksterne folk," siger han.

Dermed vil Banedanmark altså heller ikke følge Rigsrevisionens kritik "i trods", men har altså nu indført nye tiltag for at få styr på konsulent-forbruget, forklarer han.

På næste side, kan du læse kritikken fra Rigsrevisionen af brugen af it-konsulenter.

Her er kritikken af it-konsulent-brug

Herunder finder du den passage fra Rigsrevisionens rapport, der kritiserer Banedanmarks brug af it-konsulenter.

--
Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang af aftalegrundlaget for 9 kontrakter om køb af konsulentydelser, der ikke var omfattet af EU-udbud, viste, at Banedanmark fortsat ikke i alle tilfælde handlede omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser på it-området og på "Signalprogrammet".

Dette medførte bl.a., at der over længere perioder var hyret konsulenter, uden at der var foretaget en konkret behovsafdækning eller var indhentet alternative tilbud. De udvalgte konsulentforhold gav således alle anledning til bemærkninger.

Især i 2 tilfælde vurderede Rigsrevisionen, at der havde været tale om kerneopgaver, som burde have været varetaget af fastansatte medarbejdere, hvilket dels ville betyde en lavere timepris, dels at Banedanmark i højere grad ville kunne fastholde viden og kompetencer i virksomheden.

Rigsrevisionen finder, at Banedanmarks forvaltning af køb af konsulentydelser fortsat ikke er tilfredsstillende, og at Banedanmark ikke i tilstrækkeligt grad har fulgt op på Rigsrevisionens anbefalinger fra 2010.

Rigsrevisionen finder således ikke, at initiativerne, som er foretaget for at rette op på området, har været tilstrækkeligt effektive til at sikre en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning i 2011.

Rigsrevisionen finder det nødvendigt, at Banedanmark fortsat har et væsentligt fokus på området og prioriterer en opstramning af forretningsgange, dokumentation og opfølgning på køb af konsulentydelser. Banedanmark har oplyst, at der nu er sket en opstramning af processen vedrørende indkøb af konsulentydelser, så brugen begrænses til de områder, hvor Banedanmark ikke selv har kompetencerne.

Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen.

Kilde: Rigsrevisionens rapport.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere