Artikel top billede

Vidste du, at du kan stemme om Facebooks fremtid i dag?

Kun en forsvindende lille del af Facebook-brugerne gider deltage i afstemninger om vigtige regelændringer. Nu skal stemmeretten helt afskaffes.

Frem til den 10. december kan mere end én milliard Facebook-brugere stemme om en række vigtige ændringer i reglerne på det sociale netværk. De nye regler betyder blandt andet, at Facebook får lov til at dele brugernes data med andre af koncernens selskaber. Det kunne eksempelvis være Instagram, som netop er blevet overtaget.

En anden ændring er, at Facebook fremover skal gøre opmærksom på, at andre brugere i nogle tilfælde stadig kan se data, som man har fjernet fra sin profil.

Men brugerne skal også stemme om, hvorvidt de vil afskaffe netop denne form for afstemninger. For det er nemlig kun meget få af Facebook-brugerne, som overhovedet er klar over, at de kan stemme i denne uge.

I den sidste afstemning var det kun 0,04 pct. af Facebook-brugerne, som afgav deres stemme. Men Facebook kræver, at mindst 30 pct. af brugerne skal deltage, før resultatet er bindende - det vil altså sige mere end 300 millioner mennesker.

Facebook har heller ikke gjort meget for at informere brugerne. For at få besked om en afstemning skal man "synes godt om" den særlige Facebook Site Governance side. Her kan man så også deltage i selve afstemningen og se nye dokumenter med regelændringer.

I skrivende stund er der kun afgivet omkring 50.000 stemmer, og næsten ni ud af ti har stemt for at bevare de eksisterende regler og afvise ændringerne.

Men Facebook behøver altså ikke lytte til brugerne, medmindre der er afgivet 300 millioner stemmer - og det er 6.000 gange flere stemmer end det, der er modtaget indtil videre.

Der er kun 2,6 millioner Facebook-brugere, der "synes godt om" Facebook Site Governance siden og dermed modtager en besked om nye afstemninger. Dermed er det umuligt at opnå et bindende resultat.

Det sociale netværk har fået kritik for sin afstemnings-proces, der sammenlignes med et valg, hvor vælgerne ikke bliver kaldt til stemmeboksen - de skal selv finde ud af, at der er valg og hvor de skal stemme. Der har også været tekniske problemer med valgmodulet i nogle browsere.

Nu har Facebook så taget konsekvensen og afskaffer sit bruger-demokrati - selv om de fleste af brugerne i afstemningen stemmer imod. Fremover skal brugerne have andre muligheder for at komme med input til reglerne på det sociale netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis