Artikel top billede

Apple skovler flere penge ind end Microsoft, Google og Facebook tilsammen

Apple nøjes ikke bare med at være den mest profitable virksomhed i it-branchen. Selskabet udkonkurrerer hele it-industrien med sin svimlende indtjening.

Læs også:
Tidligere Apple-chef: Så elendig er Tim Cook

Derfor overvejer Apple at droppe Intel

240 milliarder kroner.

Så meget kan Apple lægge på den i forvejen fyldte kistebund, efter selskabet har opgjort sit regnskab for 2012, hvor æbleselskabet kunne notere en omsætning på svimlende 900 milliarder kroner i det forgangne regnskabsår.

Den profit ikke bare banker konkurrenterne, men den banker også konkurrenterne, selvom de lægger deres profitter sammen.

For Apples indtjening er højere end bundlinjen hos software-giganter som Microsoft, Google, eBay, Yahoo, Facebook og Amazon, der tilsammen bliver til knap 198 milliarder kroner.

Og så har Apple stadig tjent 42 milliarder kroner mere at gøre godt med end sine konkurrerende software-rivaler.

Det skriver Slashgear.com.

Banker alle giganter i alle brancher

I sin rangliste over, hvor suveræne Apple er i sin indtjening, har Slashgear udover softwarekonkurrenterne også grupperet hardwareselskaber som IBM, HP, Dell, Intel, Asus, Acer og Lenovo.

De selskaber kan tilsammen mønstre en indtjening på godt 110 milliarder kroner - altså under halvdelen af Apples indtjening.

Her bør det lige nævnes, at HP's indtjening er blodrød, efter selskabet har måtte afskrive 29 milliarder kroner blandt andet som følge af det skandaleramte opkøb af Autonomy.

En solid pose penge længere nede på listen finder man indholdsselskaber som Disney, News Corp., Time Warner og Comcast, der i alt kan mønstre en indtjening på lige over 110 milliarder - men stadig 100 millioner dollar mindre end hardware-leverandørernes indtjening.

I bunden ligger så smartphone-markedet, hvor selskaber som Nokia, Samsung, HTC og RIM tilsammen kan skrabe knap 75 milliarder kroner sammen på deres fiktive fælles bundlinje.

Så ingen tvivl om, at Apple med sin historiske indtjening på 240 milliarder kroner sidder på det højeste pengebjerg i it-verdenen lige nu.

Hvis man derimod lægger indtjeningerne fra Microsoft, Google, eBay, Yahoo, Facebook, Amazon, IBM, HP, Dell, Intel, Asus, Acer, Lenovo, Disney, News Corp., Time Warner, Comcast, Nokia, Samsung, HTC og RIM sammen, så tjener de 21 selskaber godt dobbelt så meget som Apple - knap 500 milliarder kroner.

Læs også:
Tidligere Apple-chef: Så elendig er Tim Cook

Derfor overvejer Apple at droppe Intel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren