Artikel top billede

Facebook ruster sig til kamp mod Google: Vil vise annoncer over hele nettet

Facebook gør sig klar til at lancere en konkurrent til Google Adsense.

Facebook forbeholder sig nu ret til at bruge dine oplysninger overalt på nettet. 

Det fremgår ifølge techbloggen Gigaom af de seneste opdateringer af Facebooks vilkår. 

Denne ændring kan bane vejen for, at Facebook følger i Googles fodspor og begynder at sælge annoncer på hjemmesider overalt på nettet. 

Kan bruge alle oplysninger

Siden 2003 har Google haft succes med sit annonce-modul, Adsense, hvor hjemmesideejere bliver betalt for at vise Googleannoncer på deres sider.

Men Facebook kan blive en alvorlig konkurrent til Googles annonce-imperium, hvis virksomheden udnytter de talrige oplysninger, som den har om dig, til at servere ekstremt målrettede annoncer ude på de mange hjemmesider, hvor Google i dag dominerer.

"Alt hvad du gør og siger på Facebook, kan bruges til at tilbyde dig annoncer," siger Facebooks chef for privacy Erin Egan ifølge en artikel i erhvervsmagasinet Forbes, hvor hun desuden bekræfter oplysningerne om, at Facebook nu kan tilbyde dig annoncer uden for Facebook.

På trods af ændringerne i retningslinjerne har Facebook dog endnu ikke lanceret et konkret annonce-produkt, der udnytter de nye muligheder.

Men når eller hvis det sker, kan det vise sig at blive en særdeles lukrativ forretning.

Den amerikanske it-investor Chris Dixon vurderede tidligere på året, at det er uundgåeligt, at Facebook på et tidspunkt lancerer et eksternt annoncenetværk, og når det sker, vil det have potentiale til at fordoble Faceboooks omsætning, der i 2012 forventes at runde 5 milliarder dollar - knap 29 milliarder kroner.

Læs også:

Derfor skal du ikke købe Facebook-annoncer 

Facebook skruer ned for dine opdateringer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere