Artikel top billede

Derfor har det taget styrelse 10 dage at rette nedbrud

Erhvervsstyrelsen kæmper efter nedbrud på mere end 10 dage. Løsningen er på vej. Men styrelsen aner ikke, hvad der er sket.

Læs også: Centralt dansk register ramt af database-kollaps.

Erhvervsstyrelsen har i mere end 10 dage ikke kunnet opdatere virksomhedsændringer i cvr-registeret efter et databasenedbrud hos en leverandør. Det kan du læse mere om her.

"Det skyldes tekniske problemer med at genskabe de såkaldte materialized views, der henviser til databaserne i det centrale virksomhedsregister, så man hurtigt kan tilgå informationerne fra eksempelvis cvr.dk," fortæller Morten Kildevang, der er teamleder hos Erhvervsstyrelsen.

"Grunden til at vi ikke kan opdatere er, at vi har haft nogle tekniske problemer med nogle materialized views, som har haft nogle problemer med at blive opdateret," siger han.

"Vi har en lang række databaser, hvor der ligger CVR-information. Omkring 13. november havde vi et nedbrud på vores CVR-database, og det betød, at vi skulle lave nogle genetableringer af den. Og det er følgerne af dette, vi ser i dag."

Nedbrud hos leverandør

Han fortæller, at Erhvervsstyrelsen ikke selv har noget udstyr, hvorfor nedbruddet skete hos en leverandør.

Han forklarer, at Erhvervsstyrelsen har et ret komplekst leverandørlandskab, og at nedbruddet skete på udstyr, der befinder sig hos KMD, hvor data befinder sig.

Det er ifølge Morten Kildevang genindlæsningen af data, som har udfordret Erhvervsstyrelsen og leverandøren siden 13. november.

"Det er et problem, som vi har fundet, og de er så ved at reetablere de forbindelser, der ligger ned til de her materialized views. Der var nogle værdisæt, der drillede," siger han.

Back up kørt ind

Det betyder, at KMD sammen med Erhvervsstyrelsen fint har kunnet køre backuppen ind igen, og data er også fuldt funktionsdygtig.

Men udenfor databasen skal de fejlramte materialized views ifølge Morten Kildevang fyldes op, inden man kan begynde "at suge på dem", som han kalder det.

"De er ved at blive genskabt nu. Og så håber vi, at de er klar en gang i starten af denne uge. Lige nu er vi ved at kvalitetssikre data," siger han.

Komplicerede fejl, som kan være svære at finde

Læs også: Centralt dansk register ramt af database-kollaps.

Morten Kildevang kan ikke umiddelbart sige, hvorfor det foreløbig har taget 10 dage. Han fortæller, at Erhvervsstyrelsen har fejlsøgt en del.

"Det er nogle meget komplicerede fejl, som kan være svære at finde," siger Morten Kildevang.

Han fortæller, at det er en del af Erhvervsstyrelsens restore proces at teste tilbagekørsel af backups, og at det plejer at virke, og øvelsen er den del af styrelsens beredskabsplan.

"Man tester sådan noget her minimum en gang om året," fortæller han.

Samtidig peger han på, at Erhvervsstyrelsen ikke har skiftet teknologi i den seneste tid.

Styrelsen har benyttet konstruktionen i adskillige år, uden at der er sket databasesammenbrud på denne måde.

Ukendt årsag til problemer

Mens Erhvervsstyrelsen, ifølge Morten Kildevang ved præcis hvad, der er gået galt efter nedbruddet, er det mere uklart, hvorfor det gik galt.

Dermed er årsagen til 10 dages manglende opdateringer altså fortsat ukendt.

Han fortæller, at Erhvervsstyrelsen foreløbig har koncentreret sig om at få servicen i luften igen ved at finde og rette fejlen.

"Og så kigger vi på, hvorfor det er gået galt bagefter. Det er data, der er vores prioritet lige i øjeblikket," siger han til Computerworld.

Læs også: Centralt dansk register ramt af database-kollaps.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer