Artikel top billede

Distributør efter overskud: Vi sidder solidt på vores danske niche

Vi skal arbejde for det. Men når det er komplekst at lave de rigtige løsninger, kan vi hjælpe forhandlerne, siger direktør.

Det går ganske godt for AV-distributøren DS-Display i Brøndby. Med et overskud på 1,6 millioner kroner før skat kommer nichedistributøren ud med endnu et overskud i en lang række..

Direktør Simon Kaas synes det er et godt resultat.

"Vi er supertilfredse Det har ikke været et nemt år, så vi har måttet arbejde lidt mere for det," siger han.

DS-Display angiver ikke omsætningen, men Simon Kaas er ikke bleg for at indrømme, at DS-Play haft en omsætningsnedgang.

"Vi er gået lidt tilbage. Men det er også en del af vores strategi. I stedet for at sælge produkter med lav margin går vi efter at finde produkter, hvor vi kan gøre en forskel. Vi er stadig rigtig store på AV-salg i Danmark," siger Simon Kaas.

Simon Kaas tror så meget på forretningen, at han sammen med salgsdirektøren Thomas Baggesen, er i gang med at overtager DS-Display fra den hidtidige ejer, som vi omtalte i CRN forleden.

Kaas fremhæver, at i modsætning til eksempelvis en broadlinedistributør som Tech Data, så Er DS-Display afhængig af, at kunne tilføre forhandleren viden.

Derfor mener han heller ikke, at det var den store katastrofe, at DS-Display mistede et agentur på at sælge Panasonics produkter til Tech Data forrige år.

"Det var en lavmarginal vare som nu er væk. Vores kerneforretning er AV-udstyr. Det holder vi fokus på, og så har vi skåret det væk, som vi ikke er verdensmestre til," siger han.

Han uddyber, hvad han ser som DS-Displays rolle.

"Vi har brugt rigtig meget tid på at blive dygtige.  Vores primære forhandlere ved ikke så meget om det her. Det er vores forretningsmulighed. Vi tilfører værdi til forhandlerne og deres slutkunder. Det er her vores nicheforretning ligger. Tech Data og de andre broadlinere har ikke den viden vi har," siger han.

Vi ved mere end forhandlerne

Det produktområde, som DS-Display satser mest på er videokonferencer. Her har de nu over 1.000 varenumre.

"Det er et meget komplekst og svært område. Der findes et hav af muligheder. Hvis man ikke er klædt på og forstår slutkunden så kan man ikke give dem de rigtige tilbud," siger Simon Kaas.

Derfor mener han, at DS-Display og forhandlerne klæder hinanden. DS-Display har den store specialviden, hvor de kan hjælpe forhandlerne overfor deres kunder.

"De har så til gengæld rigtig gode relationer til deres kunder," konstaterer Simon Kaas.

Han fortæller at DS-Display har investeret meget i videokonferencer, som han regner med vil blive et stort marked de kommende år Samtidig er han dog opmærksom på, at som nichedistributør skal DS-Display og være opmærksom på, hvad der næste ben skal være.

"Vi har ikke noget i skuffen lige nu. Men vi kigger altid efter nye forretningsområder. Men lige nu kæmper vi hver eneste dag. Det er ikke nogen hemmelighed, at markedet ikke er nemt, men vi holder næsen i sporet. Og skulle der komme muligheder har vi lysten og energien," slår Simon Kaas fast.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere