BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

VM-billetter udstyres med sladrechips

Små radiochips i billetterne til fodbold-VM i 2006 skal sætte en stopper for snyd med de efterspurgte billetter. Fodboldforbundet FIFA afviser, at chipsene også skal bruges til at overvåge hooligans.

Når VM i fodbold fløjtes i gang i Tyskland i 2006, går startskuddet også for det hidtil største arrangement af den art, hvor små radiochips - også betegnet som sladrechips - anvendes.

Det internationale fodboldforbund FIFA, der arrangerer VM, har ifølge IDG News Service besluttet at udstyre billetterne med de små chips, der via radiobølger kan aflæses på afstand.

Hovedformålet er at lette kampen mod svindel med de ofte eftertragtede VM-billetter.

Højner sikkerhed

- Årsagen er, at vi vil forhindre bedrageri. Vi ser chipsene som en hurtig måde at højne sikkerheden på det område. Det er betydelig mere effektivt end at tjekke billetterne manuelt ved indgangen, siger den ansvarlige for salget af VM-billetterne, Jürgen Domberg.

Billetterne med radiochipsene - også kaldet radiobrikker eller på engelsk, Radio Frequency Identification (RFID) tags - kommer til at indeholde oplysninger om kamp, siddeplads og tidspunkt. Men det er endnu ikke besluttet, om billetterne også kommer til at indeholde persondata om indehaveren.

- Vi har ingen planer om at offentliggøre, præcist hvilke oplysninger der bliver lagt ind i chipsene, siger Jürgen Domberg.

Sporer ikke hooligans

Radiobrikkerne har hidtil hovedsagelig været brugt i forbindelse med vareleverancer, fordi de trådløst kan fortælle om varernes bevægelse helt fra samlebåndet og ud på butikshylderne. I den forbindelse har eksempelvis IBM et omfattende samarbejde med detailkæderne Metro og amerikanske Wal-Mart.

Men den trådløse sporing kan også bruges til at se billetindehavernes bevægelser og dermed følge eventuelle hooligans færden på tribunerne under VM. Det afviser FIFA dog at ville gøre.

Aflæserne af chipkortene vil kun have en rækkevidde op til 15 centimeter og være at finde ved indgangene til de store stadioner.

RFID-projektet under VM bliver til i samarbejde med Philips Electronics, men der mangler endnu at blive sat navn på leverandøren af chipsene. Ordren på dem kommer i offentligt udbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer