TOPNYHED:Netcompany køber bankcentralen SDC for en milliard kroner

Artikel top billede

It-direktør truet med sagsanlæg for at hjælpe SAS

Tidligere it-direktør har modtaget en trussel om sagsanlæg, fordi han skal hjælpe det vingeskudte skandinavske flyselskab med at effektivisere.

Norske Hans-Petter Aanby er en forbavset mand, efter han i weekenden blev truet med at blive sagsøgt af sin tidligere arbejdsgiver, flyselskabet Norwegian.

For efter Hans-Petter Aanby i ni år har arbejdet for Norwegian, hvor han blandt andet i 2007 blev kåret af Computerworlds norske søsterblad til årets it-direktør, stoppede han i foråret og blev derefter selvstændig konsulent.

I moradset efter flyselskabets SAS' nærdødsoplevelse i de mange forgangne uger, er Hans-Petter Aanby fra 1. november blevet hyret til at effektivisere det skandinaviske luftfartsselskab, som ligger i skarp konkurrence med Norwegian.

Og det et netop det nye arbejdsforhold hos Norwegians konkurrent, der har fået Norwegians jurister til at fare i blækhuset og true med sagsanlæg, fordi de mener, at den tidligere it-direktør var ansat til og med maj.

Det skriver Dagens Næringsliv i Norge.

Er forbavset over truslen

"Jeg fik et brev i weekenden med kort svarfrist. Det drejer sig om uenigheder omkring, hvornår jeg egentlig sluttede i Norwegian," forklarer Hans-Petter Aanby til Dagens Næringsliv.

Samtidig understreger den tidligere it-direktør hos Norwegian, at han selv mener, at han har fulgt jobopsigelsen og Norwegians efterfølgende karantæneperiode til punkt og prikke.

"Jeg synes, det er noget specielt efter alt det, jeg har gjort for Norwegian. Jeg har skabt masser af værdi for ejerne, og jeg er forbavset over dette," siger Hans-Petter Aanby om Norwegians raslen med sablen.

Nemt at stjæle informationer

Hos Norwegian er budskabet klart:

"Det er nemt at tage information og forretningshemmeligheder med sig. Det siger sig selv," forklarer Norwegians kommunikationsdirektør, Anne-Sissel Skånvik, til Dagens Næringsliv.

Inden Hans-Petter Aanby begyndte hos Norwegian i 2003 havde han tidligere været hos netop SAS i otte år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere