Artikel top billede

Intel topchef Paul Otellini trækker sig

Administrerende direktør hos en af de helt store it-giganter stopper.

Intel Corporation meddeler, at virksomhedens administrerende direktør, Paul Otellini, har besluttet at gå på pension.

Det oplyser Intel i en pressemeddelelse på virksomhedens hjemmeside.  

I løbet af de næste seks måneder, vil der ske en ledelsesovergang, og i maj vil han officielt træde tilbage fra sin stilling.

Overfører råret til en ny generation af lederskab

Paul Otellini vil stadig tilbyde sin hjælp som rådiver for ledelsen, men mener at det er på tide med nyt blod. 

"Jeg har været så privilegeret at lede en af verdens største virksomheder. Efter næsten fire årtier i selskabet og otte år som administrerende direktør, er det på tide at komme videre og overføre roret til en ny generation af lederskab," siger Poul Otellini.

Han ser desuden frem til de næste seks måneder, hvor han skal arbejde sammen med bestyrelsen og ledelsen i forbindelse med overgangsperioden.

Bestyrelsen har igangsat en proces, der skal finde en efterfølger og vil både overveje interne og eksterne kandidater til jobbet.

Store roser fra bestyrelsen

Bestyrelsen giver samtidig Paul Otellini nogle flotte ord med på vejen:

"Paul Otellini har været en meget stærk leder, og kun den femte administrerende direktør i virksomhedens 45-årige historie. Han har ledet virksomheden gennem udfordrende tider og markedets overgange," siger Andy Bryant, bestyrelsesformand.

"Bestyrelsen er taknemmelig for hans utallige bidrag til virksomheden og hans fornemme tid som administrerende direktør gennem de sidste otte år."

Mange meritter 

Under Paul Otellinis embedsperiode som direktør - fra andet kvartal af 2005 gennem tredje kvartal af 2012 - har han blandt andet stået i spidsen for, at virksomheden har genereret kontanter fra driften på cirka 625 milliarder kroner.

Fra slutningen af 2005 til slutningen af 2011 opnåede Intel en rekordomsætning og nettoindtægt. I denne periode steg den årlige omsætning fra cirka 226 milliarder kroner til over 315 milliarder kroner, mens den årlige indtjening-per-aktie steg fra $ 1,40 til $ 2,39.

Herudover fremhæver pressemedelelsen, at Intel under ledelse af Poul Otellini har opnået bemærkelsesværdige succeser som genopfindelsen af pc'en med Ultrabook-enheder, leveret smartphones og tablets med Intel indeni og ekspanderet Intels tilstedeværelse i sikkerhed, software og mobil kommunikation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere