Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

It-kæmpe taber første omgang i udbudsopgør

En klage over et stort it-udbud medførte ikke, at hele processen blev stoppet øjeblikeligt. It-kæmpe overvejer nu næste skridt i sagen.

Læs også: It-kæmpe klager over stærkt udskældt it-udbud

It-kæmpen Fujitsu klagede til Klagenævn for Udbud over et stort ESDH-rammeudbud, som 94 myndigheder er tilmeldt.

Det skete efter kritik på stribe, hvor Dansk Industri har kaldt udbuddet "makværk" og en "skueproces". Ligesom leverandøren Traen trak sig helt fra processen, fordi det ville være "spild af tid" at deltage.

Men Fujitsus klage fik ikke opsættende virkning, hvorved kontrakten til Ditmer A/S kan føres ud i livet.

Overvejer næste skridt

Hos Fujitsu bekræfter man, at klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.

"Lige nu overvejer vi det videre forløb," udtaler marketingschef Christian Torp fra Fujitsu.

Selskabet fastholder, at udbuddet ikke er i orden, og at blandt andet måden priserne blev vurderet på, ikke holder vand.

Dermed er det uvist, hvornår der måtte komme en eventuel endelig vurdering af udbuddet.

Klub er glad for afgørelsen

Men hos brugerklubben Sbsys, der står bag udbuddet, har man tilsyneladende svært ved at få hænderne ned.

"Vi har hele tiden været overbevist om, at vi har gjort tingene rigtigt. Og såvel i opbygningen af SBSYS som i udarbejdelsen og gennemførelsen af det aktuelle udbud har vi haft al den bedste juridiske assistance til at sørge for, at tingene er gjort på rette vis," udtaler formand for forretningsudvalget i Brugerklubben Sbsys Helle Berg i en skriftlig kommentar."

"Fra alle juridiske instanser har vi kun fået anerkendende meldinger, ligesom Klagenævnet for Udbud nu også siger, at der ikke er udsigt til, at noget i udbuddet bør ændres. Vi kan derfor fortsætte samarbejdet med vores valgte leverandør," oplyser hun.

Også selve konstruktionen af brugerklubben, der i øvrigt holder sine dokumenter og papirer gemt for offentligheden, er blevet kritiseret.

Men en klage over det fra Traen, blev ikke taget op af Konkurrencestyrelsen grundet et ressourcespørgsmål.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis