Artikel top billede

Steven Sinofsky præsenterer Windows 8 på BUILD-konferencen i 2011. Nu er han fortid i Microsoft.

Windows-chefens exit: Den egentlige årsag

ComputerViews: Få uger efter at Windows 8 blev lanceret, er Microsofts Windows-chef fortid i selskabet. Han var ellers en central figur i Microsoft og er nævnt som en mulig afløser for Steve Ballmer.

Læs også:

Microsoft-topchef forlader selskabet - afløseren er klar

ComputerViews: Det kommer tilsyneladende som en overraskelse for de fleste, at Steven Sinofsky er fortid i Microsoft, hvor han ellers har været en yderst fremtrædende figur som leder af Windows-divisionen - ikke mindst under hele arbejdet med Windows 8.

Sinofskys exit bliver i meddelelsen fra Microsoft ikke forklaret specielt gundigt.

I stedet bliver der sagt tak til den nu forhenværende Windows-boss for mange års tro tjeneste.

Mange mener alligevel, at der ligger en regulær fyring bag.

Ikke noget job på hånden

Dels har Steven Sinofsky ikke noget nyt job på hånden, og dels kommer hans exit ganske kort tid efter Windows 8-lanceringen og på et tidspunkt, hvor det nye styresystem skal stå dets prøve på markedet.

Ingen medier har formået at få en kommenar fra Steven Sinofsky selv. I pressemeddelsen fra Microsoft udtaler Steve Ballmer imidlertid:

"For at fortsætte denne succes er det meget nødvendigt, at vi fortætter med at skabe et tilhørselsforhold på tværs af alle Microsofts-teams og har en mere integreret og hurtig udviklingscyklus for vores tilbud."

Med andre ord: Denne opgave var Steven Sinofsky ikke den rette mand til. 

Eller måske skyldes hans fratræden simpelthen bare et personligt ønske om at prøve noget nyt.

Hvis det er sandheden, må man spørge sig selv, hvorfor dette ønske opstår netop nu - efter 23 år hos Microsoft - hvor selskabet netop er på vej ind i en yderst spændende periode.

Derfor overrasker Sinofskys exit

Men der er også andre mulige forklaringer på, at Steven Sinofsky nu stopper i Microsoft. 

Mange steder peges der på, at Steven Sinofsky var Bill Gates højre hånd i 90'erne, og at han flere gange er blevet nævnt som en mulig afløser til Steve Ballmer, der nu har siddet 13 år som administrerende direktør i Microsoft.

New York Times skriver, at selvom Steven Sinofsky ofte er nævnt som en mulig afløser for Ballmer, så var han en person, der delte vandene, og derfor så mange ikke CEO-fremtiden som realistisk.

En anonym kilde siger imidlertid til Businessinsider, at Sinofsky følte, at han fortjente at blive Microsofts næste CEO efter så mange år som en central figur i selskabet.

Kilden mener sågar at vide, at Sinofsky har truet med at forlade Microsoft, hvis han ikke fik et nik til dette ønske. Microsoft har ikke ønsket at kommentere denne historie over for Businessinsider.

Mange mulige forklaringer

Mange steder er der forbløffelse over, at Steven Sinofsky stopper i Microsoft netop nu.

"Det her er chokerende nyheder. Det er meget overraskende. Som mange andre troede jeg, at Sinofsky var i spil som en mulig afløser til Ballmer," udtaler Brendan Barnicle, der er analytiker hos Pacific Crest Securities, til nyhedsbureauet Reuters.

En anden branche-analytiker, Colin Gillis fra BGC Financial, siger til Reuters, at Microsoft bevæger sig væk fra den gammeldags måde at udvikle software på, og at det kan være forklaringen på, at Steven Sinofsky stopper nu.

Microsoft-blogger Mary Joe Foley, der skriver for ZDNet og Cnet, spekulerer i, om Sinofsky er fortid i Microsoft på grund af politik eller produkter?

Hun hælder mest til, at det ikke handler om de produkter, han stod i spidsen for - blandt andet fordi alt tyder på, at Microsoft vil fortsætte den Windows-strategi, som man også arbejdede efter under Sinofsky.

Steven Sinofskys mail lækket

Steven Sinofsky blev leder af Windows divisionen i 2009, men han har været ansat i Microsoft siden 1989 og har blandt andet også haft ansvaret for Office-produkterne.

Han er generelt kendt og respekteret som en mand, der både er dygtig til at lede store software-projekter og samtidig en mand med sans for detaljer, bemærker flere medier.

Steven Sinofsky har ofte været manden, der stod på scenen under de store Microsoft-konferencer, når nye produkter skulle præsenteres.

Eksempelvis var det Steven Sinofsky, der præsenterede planerne med Windows 8 under Microsofts BUILD-konference i 2011.

Det siger Steven Sinofsky selv

Cnet bringer den interne mail, som Steven Sinofsky har sendt ud til de ansatte i Microsoft i forbindelse med sin afgang.

I den kan man blandt andet læse:

"Nu, hvor Windows 8/RT og Surface er ude, har jeg besluttet, at det er tid til, at jeg skal træde tilbage fra mine ansvarsområder her hos Microsoft. Jeg har altid talt for, at man skal bruge pausen mellem produkt til at reflektere og se fremad, og det gælder også mig selv."

"Nogle bemærker måske en smule spekulationer om denne beslutning eller timingen. Jeg kan forsikre jer om, at intet af dette er sandt, eftersom dette var en personlig og privat beslutning, som på ingen måde afspejler spekulationer eller teorier, som man kan læse om mig, mulighederne, virksomheden eller dens lederskab," skriver Steven Sinofsky.

Han nåede at være ansat i Microsoft i 23 år og er i dag selv 47 år gammel.

I stedet for Steven Sinofsky bliver det Julie Larson-Green, der får hovedansvaret for Windows.

Julie Larson Green har været ansat hos Microsoft siden 1993, og hun har blandt andet stået i spidsen for brugeroplevelsen i tidligere versioner af Internet Explorer.

I forbindelse med både Windows 7 og Windows 8 var hun blandt andet ansvarlig designet af brugergrænsefladen.

Læs også:

Microsoft-topchef forlader selskabet - afløseren er klar




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere