Artikel top billede

Stephen Elop i Danmark. Foto: Uffe Weng. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Nokia-topchef: Derfor vil jeg stadig ikke vælge Android

Interview: Da Nokias Stephen Elop for to år siden traf beslutningen om at droppe Symbian, kunne han vælge mellem både Android og Windows Phone. Fortryder han, at han satsede på Windows Phone?

Læs også:

Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Så brutalt bliver Nokias fald hvis Windows Phones flopper

Det blev Windows Phone i stedet for Symbian, og skulle han træffe beslutningen igen i dag, ville valget fortsat være Windows Phone - ikke Android.

Sådan lyder beskeden fra Nokias administrerende direktør, Stephen Elop, da Computerworld møder ham i København.

Stephen Elop, der kom fra en topstilling i Microsoft, har netop rundet to år på posten i Nokia.

Han har vist masser af handlekraft og har skåret hårdt og brutalt, hvor der var behov for det - blandt andet i København - men Nokia må ikke desto mindre fortsat betegnes som et selskab i krise.

I en dugfrisk markedsanalyse fra IDC ligger Windows Phone, som Nokia satser på, fortsat på blot to procent af det globale smartphone-marked. Til sammenligning er Android nu helt oppe på 75 procent.

De tal er interessante, fordi det grundlæggende var de to platforme, Stephen Elop kunne vælge imellem, da han i februar 2011 kom med den utvetydige udtalelse, at Nokia stod på en brændende platform, Symbian.

Kort tid efter meddelte han, at Nokia ville indgå et tæt partnerskab med Microsoft.

Ville du vælge Windows Phone i dag?

Da Computerworld møder Stephen Elop, stiller vi følgende spørgsmål:

Hvis du kunne skrue tiden tilbage med et par år, hvorfor ville du så ikke vælge Android?
 

"Grunden til, at vi ikke valgte Android for to år siden - og grunden til at vi selv ikke med bagklogskabens fordel ville havde valgt Android - er et ord: Differentiering."

"Vi mente, at vi ved at indgå et partnerskab med Microsoft kunne skabe en grundlæggende differentiering. At samtalen i en butik kunne være: 'Du har tre valg; Windows Phone på det her fantastiske produkt fra Nokia, Android, hvilket mest er Samsung, og så selvfølgelig Apple og dets produkter."

Derfor ville han gøre det samme i dag

Læs også:

Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Så brutalt bliver Nokias fald hvis Windows Phones flopper

Stephen Elop fægter med en gul Lumia 920, mens han taler. Det er finnernes nye top-smartphone, som kommer med Windows Phone 8.

Sagen er imidlertid den, at Nokia ikke er ene om at skulle leve af de to procent af smartphone-markedet, som Windows Phone i øjeblikket udgør.

Også selskaber som Samsung, HTC og Huawei vil have en del af Windows Phone-kagen.

Alligevel er Stephen Elop ikke i tvivl om, at det var den rette beslutning at vælge Windows Phone frem for Android.

"Vi mente og var bekymrede for, at hvis vi valgte Android, så ville vores muligheder for differentiering og for virkelig at skille os ud hurtigt nok, være meget, meget ringe."

Også hårde tider for Android-producenter

Stephen Elop mener, at udviklingen blandt de efterhånden mange Android-producenter viser, at det var den rette beslutning at vælge Windows Phone.

"Hvis du i dag ser på Androids-producenternes markedsandele - ser på det helt tilbage fra februar 2011 - så se, hvad der er sket: De er alle gået ned - og kun en er gået op," siger Stephen Elop med en indirekte henvisning til Samsungs enorme Android-succes.

"Vores bekymring var, at det ville ske, og at det ville blive meget svært at differentiere inden for Android."

Uanset hvad så har både Nokia og Stephen Elop i stigende grad brug for, at der kommer gang i Windows Phones forsøg på at indhente Android og iOS.

Det finske selskab har nemlig blodrøde regnskabstal.

Sådan er Nokias situation

Læs også:

Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Så brutalt bliver Nokias fald hvis Windows Phones flopper

I det seneste årsregnskab fra 2011 kom Nokia ud med en omsætning på omkring 288 milliarder kroner - et fald på ni procent i forhold til 2010.

Samtidig var indtjeningen før skat faldet fra et plus på omkring 15,4 milliarder til et minus på lige knap otte milliarder kroner.

Også her i 2012 har Stephen Elop måttet melde om et skuffende salg i årets første måneder og har nedjusteret forventningerne.

Alene i det netop aflagte regnskab for tredje kvartal kom Nokia ud med et driftsunderskud på 943 millioner euro svarende til syv milliarder kroner.

I juni varslede selskabet fyringen af 10.000 medarbejdere inden udgangen af 2013, og Stephen Elop skiftede samtidig ud på en række ledelses-poster.

Derfor er Windows Phone helt afgørende

Morten Imsgard, tele-aktie-analytiker i Sydbank, har formuleret Nokias situation således:

"Hvis Windows Phone ikke vinder forbrugernes gunst, vil Nokias store strategiskifte fejle, og selskabet vil efter vores vurdering reelt set være færdig som smartphone-producent."

Den nye Lumia 920 er blevet modtaget med en betydelig interesse, og mange tror fortsat på, at et gennembrud kan være på vej for denne platform.

Det gælder - overraskende nok - ikke mindst for Stephen Elop:

"Vores partnerskab med Microsoft giver os muligheden for at differentiere os inden for Windows Phone - og Windows Phone er så selvfølgelig anderledes i forhold til de andre. Det handler grundlæggende om differentiering," siger han til Computerworld.

Læs også:


Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Her er Stephen Elops resultater efter to år i Nokia

Så brutalt bliver Nokias fald hvis Windows Phones flopper




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere