Artikel top billede

Her er den nye fildelings-tjeneste Mega

Så er der nye oplysninger om Kim Dotcoms fildelings-tjeneste Mega, der skal lanceres den 20. januar næste år. Mega bliver angiveligt umulig at lukke ned.

Interessen for den nye fildelingstjeneste Mega er allerede så stor, at det er næsten umuligt at komme i kontakt med webstedet me.ga eller det alternative kim.com/mega i skrivende stund. Kim Dotcom har netop afsløret nye oplysninger om den kommende tjeneste, der skal afløse det lukkede Megaupload. Den skal lanceres præcis ét år efter politiets ransagning og anholdelsen af Dotcom i New Zealand, som skete den 20. januar 2012.

Det nye websted fortæller, at Mega bliver et globalt cloud-filsystem, hvor alle data automatisk skal krypteres i browseren. Det kræver altså ikke en selvstændig klient. Det skulle være muligt at afvikle flere uploads samtidig og fortsætte fra samme sted, selv om forbindelsen midlertidigt bliver afbrudt, ligesom det kendes fra andre cloud-tjenester.

Der kommer også et Software Developer Kit (SDK) til udviklere, som vil integrere tjenesten i deres egne applikationer.

Det skulle være umuligt at lukke den nye tjeneste ned. Den bliver spredt over et stort netværk af hosting-partnere. Dotcom leder nu efter partnere, som vil sælge plads til tjenesten. De skal blandt andet garantere, at fejlramte server-harddiske bliver erstattet i løbet af 24 timer. Desuden kræves en meget hurtig internet-forbindelse på 1 eller 2 gigabit i sekundet.

Der skal være mindst 20 terabyte plads på hver server, og Linux skal være forudinstalleret som styresystem. Det er også et krav, at serverne ikke må være placeret i USA.

Foruden hosting-partnerne leder Dotcom også efter investorer, som vil være med til at finansiere tjenesten. Dotcom fortæller, at man har nok penge til at lancere den gratis tjeneste, men man søger efter yderligere midler, der skal garantere, at den også fortsat vil være gratis for brugerne.

Ifølge Dotcom skal det nye Mega gøre det mere sikkert og billigere at gemme data i skyen. Tyskeren er i øjeblikket løsladt mod kaution, og han har fået en del af sin formue tilbage. Hvis han bliver udleveret til USA, kan han risikere op til 20 års fængsel for copyright-krænkelse og hvidvaskning af penge.

Dotcom hævder, at det nye site allerede har fået millioner af besøg, og mange af dem kommer fra de amerikanske myndigheder selv.

"Alle FBI-agenter trykker reload haha ... Vi kan se deres ip-adresser ... LOL!", skriver han på Twitter.

Han understreger samtidig, at det er brugerne selv og ikke tjenestens ejere, der har kontrollen over de uploadede filer - og dermed forsøger han altså også at placere ansvaret hos brugerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere