Artikel top billede

(Foto: Simon Knudsen)

Derfor kommer TDC uskadt gennem priskrig

Priskrig og EU's stramninger på roaming-området rammer TDC, der alligevel fortsætter den stabile kurs.

Læs også:
Her er TDC's plan med Carsten Dilling som chef

Med varslede fyringer af 500 til 600 mand og en spareplan på en milliard kroner står energiselskabet Dong i dag for tur til at mærke den tidligere TDC-topchef Henrik Poulsens ukærlige effektiviseringshånd.

Den omgang har TDC allerede været igennem, og ganske symbolsk kan TDC på samme dag som den varslede Dong-spareplan præsentere et tredje kvartalsregnskab.

Et regnskab, der holder den stabile kurs, Henrik Poulsen gennem de sidste par år har udstukket i telekoncernen.

"Dagens regnskab bærer fortsat præg af en meget krævende markedssituation. Under disse omstændigheder er jeg tilfreds med, at vi er i stand til at levere et solidt regnskab. Især glæder jeg mig over den stærke udvikling på bredbånd og mobil til private," udtaler direktør og koncernchef Carsten Dilling i en pressemeddelelse.

Omsætningen lander efter årets første ni måneder på 19,6 milliarder kroner, hvilket er et fald på 0,3 procent. Driftsresultatet ligger efter tredje kvartal på 7,76 milliarder kroner.

Forventningerne til årets omsætning fastholdes til samlet at lande på 26 til 26,5 milliarder kroner.

Går man længere ned i regnskabet synes TDC fortsat at køre efter devisen, at hvad der tabes på gyngerne, vindes der på karrusellerne.

Og i modsætning til konkurrenterne har TDC flere heste at spille på.

Roaming-regler trækker ned, Yousee trækker op

Ligesom hos konkurrenterne trækker priskrigen på mobilmarkedet, og kundernes farvel til fastnettelefonen, i den negative retning.

"Vi ønsker ikke at fortsætte den kortsigtede priskrig, men vil fokusere på merværdi og tillægstjenester til kunderne. Derfor glæder jeg mig blandt andet over, at salget af vores nye familie-mobilpakker langt overgår vores forventninger. Desuden er det meget tilfredsstillende, at vi kan konstatere en stigning i omsætningen per mobilkunde for andet kvartal i træk i vores privatforretning," siger Carsten Dilling.

Af regnskabet fremgår desuden at tallene påvirkes negativt af "effekten af forstærket EU-regulering på roaming-området, hvilket især har påvirket TDC Erhvervs mobilforretning."

Til gengæld er kabel tv-selskabet Yousee stadig et af TDC's største guldæg, og Yousee får både flere kunder og tjener mere per kunde (ARPU). Selskabet præsterer dermed en organisk vækst på 250 millioner.

Også købet af lavprisselskabet Onfone såvel som TDC Hosting trækker omsætningen i den positive retning.

At der fortsat er fokus på effektiviseringer fremgår af, at koncernen har reduceret den samlede omkostningsbase med 7,5 procent de sidste tre måneder i forhold til samme kvartal sidste år.

I næste uge fremlægger TDC sin såkaldte 2015-strategi, der bliver ventet med spænding.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere