Artikel top billede

Så mange milliarder pumper Apple i innovation

Innovation er vejen til yderligere vækst for Apple, som i år har brugt flere milliarder på udvikling end nogensinde før.

Læs også:
Apple fyrer software-chef efter fiasko-produkt

Apple skovler penge ind trods krisen: Så vildt er det

Det amerikanske it-selskab Apple har i det seneste årti fået en del appelsiner i turbanen med produkter som iPod, iPhone og iPad.

En ny rapport fra Apple til de amerikanske handelsmyndigheder viser, at succeserne skal fastholdes og udbygges igennem innovation. For rapporten til de amerikanske myndigheder afslører, at æble-selskabet i 2012 optrappede kraftigt på innovationsfronten.

Fra at have et årligt innovationsbudget på knap 14 milliarder kroner, så har Apple i 2012 investeret yderligere en milliard dollar i nye teknologier, så de samlede innovationsinvesteringer i finansåret ryger op på knap 20 milliarder kroner.

Det skriver Techcrunch.

Nye chips og skærme

Tidligere har Apples investeringer i innovation aldrig været hævet så meget på ét år.

Mellem 2010 og 2011 udgjorde forskellen på de to år blot 3,4 millioner kroner i øgede innovationsinvesteringer, og mellem 2009 og 2010 steg investeringen i ny teknologi med knap tre millioner kroner.

I 2012 bliver Apples nye A6-processer og Retina-skærme til blandt andet MacBook Pro fremhævet som de to største investeringsobjekter på trods af, at udviklingen af disse teknologier formentlig tog sin begyndelse før dette finansår.

At der er blevet spenderet langt flere innovationsmilliarder i 2012 end nogensinde før, kunne samtidig tyde på, at Apple gør klar til at fremvise et væld af nye teknologier i de kommende år.

Hyrer folk i tusindvis

Apples rapport til de amerikanske handelsmyndigheder afslører også, at it-giganten har massehyret i det seneste år.

Selskabet har således budt velkommen til omkring 12.400 nye medarbejdere, så der nu er i alt godt 70.000 æble-medarbejdere.

Dermed overhaler Apple den amerikanske arbejdsmarkedsudvikling med mange hestemuler på trods af, at antallet af USA's arbejdsløse er droppet 1,2 procentpoint fra september 2011 frem til september 2012, så der i dag er i alt 155 millioner amerikanere i arbejde.

Læs også:
Apple fyrer software-chef efter fiasko-produkt

Apple skovler penge ind trods krisen: Så vildt er det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer