Ny topchef til IBM Danmark

IBM Danmark får ny topchef. Det sker, efter Carl Christian Ægidius har besluttet at stoppe på posten, efter han fyldte 60 år 1. januar og dermed faldt for IBM's aldersgrænse. Ny administrerende direktør bliver den 49-årige Lars Mikkelgaard-Jensen, der kommer fra en stilling som chef for IBM's business partner-forretning i Norden.

Topchefen for det største it-selskab i Danmark IBM administrerende direktør Carl Christian Ægidius, stopper på posten.

Carl Christian Ægidius har indgivet sin afskedsbegæring efter han faldt for IBMs interne aldersgrænse, da han 1. januar rundede de 60 år.

Hans afløser bliver 49-årige Lars Mikkelgaard-Jensen, der kommer fra en stilling som chef for IBM's business partner-forretning i Norden.

Stor erfaring og fokus på partnere

Administrerende direktør for IBM Nordic, Jens Munch-Hansen, begrunder valget af Lars Mikkelgaard-Jensen som ny topchef for Danmarks største it-selskab med hans grundige erfaring fra forskellige centrale positioner i koncernen, som han trods sin unge alder har arbejdet for i 21 år.

Lars Mikkelgaard-Jensen har i årenes løb blandt andet haft det nordiske ansvar for IBM's store kunder inden for handel og transport, ligesom han har haft en række lederstillinger inden for blandt andet global service og industrisektoren.

- Det er utroligt vigtigt i en tid, hvor der er stærk fokus på sammensmeltningen mellem teknologi og forretningsprocesser. Lars Mikkelgaard-Jensen kommer til jobbet med en solid erfaring, og det faktum, at han i de seneste tre år har haft ansvaret for IBM's partnerforretning i Norden, understreger partnernes betydning for IBM, siger Jens Munch-Hansen.

Lars Mikkelgaard-Jensen kommer oprindeligt fra Grindsted, er uddannet cand.polit og er gammel elitesports-udøver indenfor blandt andet svømning og badminton.

Carl Christian Ægidius - oprindeligt også uddannet cand.polit som sin efterfølger - har været ansat i IBM i 35 år og har inden han blev øverste chef for IBM's danske forretning haft det operationelle ansvar for blandt Holland, Belgien, Spanien, Schweiz og Norden.

Han vil i en periode fortsætte som bestyrelsesmedlem i virksomheden og vil desuden stå til rådighed for den nye direktør i en overgangsfase, der varer indtil 1. april.

Læs stort interview med Lars Mikkelgaard-Jensen og Carl Christian Ægidius i fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere