Artikel top billede

Tidligere Pensam-CIO efter skandale: Ledelsens skyld

Finanstilsynet har politianmeldt Pensam for it-sjusk udført under tidligere CIO, Klaus Kvorning Hansen, der stadig er formand for Dansk IT. Men det truer ikke mit formandsskab, siger Kvorning.

Læs også:

Pensam meldt til politiet for alvorlige it-problemer

Pensam: Sådan løser vi vores alvorlige it-udfordringer

I sidste uge anmeldte Finanstilsynet Pensam til politiet for it-sjusk, som betyder, at kunderne ikke får de pensionsoversigter, som de har krav på.

Det skete efter mange års tilløb og tidligere kritik, hvor firmaet nu risikerer en bøde for overtrædelse af informations-bekendtgørelsen, fordi forholdende aldrig er bragt i orden.

Problemerne begyndte under tidligere it-direktør hos Pensam, Klaus Kvorning Hansen, der både dengang og nu er formand for Dansk IT.

Men kan han han beholde sin post efter politianmeldelsen, har Computerworld spurgt ham om:

Forventer ikke afhøringer i sagen

Det var jo dig, der var på vagt dengang. Bliver du nu en del af den her sag og skal afhøres?

"Det tror jeg ikke. Jeg tror ikke, at der bliver tale om en efterforskning, for Pensam erkender jo, at der er tale om en ledelsesmæssig fejlprioritering. Man anerkender det, og man betaler bøden. Og det er vel det, man kalder en tilståelsessag," siger Klaus Kvorning Hansen.
 
"Jeg påtager mig min del af ansvaret. Jeg var ikke bare it-chef, men også en del D-gruppen, altså den øverste ledelse. Og der har vi jo siddet og prioriteret projekter løbende, og der er den del, som har ført til det her, ikke blevet prioriteret tilstrækkeligt højt. Der er et medansvar for det," siger han.

Jeg er ikke stolt

Er det foreneligt med hvervet som formand i Dansk IT, hvor man skal være en rollemodel?

"Det er da ikke en sag, som jeg på nogen måde er stolt af at have medvirkende til, men for mig at se er det ikke en it-fejl. Man har valgt at prioritere andre it-opgaver," siger han. 

Han peger på, at det er den samlede ledelse, der forholdt sig til det, når man skulle vælge, hvilke it-projekter der skulle gennemføres.

Flere hatte

"Selv om jeg har haft mine egne holdninger til det her, så har jeg jo en del af det ansvar. Men det er mit ansvar som en del af ledergruppen og ikke som it-chef," siger han.

Derfor mener han altså ikke, at hans plads som formand for Dansk-IT er truet.

Han fortæller, at man i Pensam godt kunne have valgt at udsende de famøse manglende pensionsoversigter manuelt til kunderne, frem for at vente på, at de spurgte efter dem selv.

De udsendelser som skete på opfdring viser ifølge Klaus Kvorning Hansen, at det hele tiden har været fuldt muligt at fremskaffe oplysningerne, men at det altså har været et prioriteringsspørgsmål.

Ligeglade med it-system

"Og det er dét, man har anmeldt. Finanstilsynet er principielt ligeglad med, om oplysningerne kommer fra et it-system eller en blok papir. Bare kunderne får de korrekte oplysninger," siger han om anmeldelsen.

Klaus Kvorning Hansen forlod posten som it-direktør i Pensam i januar. I august startede han som vicedirektør hos Koncern-IT hos Københavns Universitet.

Han blev efterfulgt af Jes Rude Dragsted, som fortæller om Pensams it-udfordringer her:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere