Artikel top billede

Manden bag den store kort-fadæse forlader Apple

Apple-chefen Scott Forstall forlader virksomheden næste år. Han er manden bag de seneste års mest kritiserede Apple-produkter.

Apples chef for det mobile styresystem iOS, Scott Forstall, forlader virksomheden næste år.

Det meddelte Apple sent mandag aften. 

Nyheden er især bemærkelsesværdig, fordi Scott Forstall er manden bag to af Apples mest kritiserede produkter i de senere år, Apple Maps og Siri.

Ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal er der dog også tale om en regulær fyring, der er direkte afledt af Apple Maps-fadæsen.

Wall Street Journal skriver, at Forstall fik sparket, fordi han nægtede at sætte sin underskrift på et brev, hvor Apple undskyldte for Apple Maps.

Forstall ramt af kritik

Det er knap en måned siden, at Apples administerende direktør, Tim Cook, måtte ud og give en offentlig undskyldning for Apple Maps, der siden lanceringen af iOS 6 har været udsat for hård kritik af Apples kunder. 

Den kritik er især faldet tilbage på Scott Forstall. Eksempelvis har det amerikanske erhvervsmagasin Forbes stillet spørgsmålet: "Har Apple et Scott Forstall-problem?"

Forstall er blandt andet blevet kritiseret for, at han under præsentationen af Apple Maps og Siri ikke forberedte kunderne på, at tjenesterne stadigvæk var umodne. I stedet gav han en pletfri præsentation af tjenesternes mest bemærkelsesværdige funktioner.

Chef-designer får software-ansvar

Ansvaret for netop Apple Maps og Siri vil omgående blive overtaget af Eddy Cue, der i dag er chef for Apples digitale butikker, App Store og iTunes Store.

Apple meddeler samtidig, at chef-designer Jonathan Ive får udvidet sit ansvar, så han nu også får ansvaret for den grafiske brugerflade i  iOS.

Herudover vil Craig Federighi, der har ansvaret for Mac-styresystemet OSX, og hardwarechef Bob Mansfield også overtage en del af Forstalls arbejdsopgaver.

Derfor er Scott Forstall en kontroversiel figur

Sammen med Steve Jobs kom Scott Forstall til Apple fra Next i 1997, og siden 2008 har han været chef for udviklingen af Apples mobile styresystem iOS.

Men på trods af sin lange karriere i Apple har han længe været en kontroversiel figur internt i virksomheden.

Sidste år bragte erhvervsmagasinet Businessweek et stort portræt af Forstall. Her af fremgår det, at Apple-cheferne Jonathan Ive og Bob Mansfield har et så anstrengt forhold til ham, at de undgår at deltage i møder med ham, med mindre den øverste chef Tim Cook også er til stede. 

Paradoksalt nok får netop de to øget ansvar som følge af Forstalls afgang. 

Intern designkrig

Magsinet Fast Company har tidligere beskrevet, at en del af spændingen mellem Jonathan Ive og Forstall skyldes uenigheder om brugerfladen i iOS.

Her har Scott Forstall angiveligt gennemtrumfet et design, der baserer sig på såkaldte 'skeuomorphisms'

Det vil sige digitale gengivelser af ældre fysiske produkter. Eksempelvis indeholder podcast-app'en i iOS en animation af en spolebåndoptager, og baggrunden i Gamecenter-app'en viser et gammeldags spillebord med grøn filt og spille-jetoner. 

"Visuel masturbation" i iOS

Men Jonathan Ive og en række andre højtstående Apple-medarbejdere er skarpe kritikere af designlinjen, og i Fast Company-artiklen kalder en tidligere Apple-designer Forstalls designlinje for "visuel masturbation". 

Det fremgår af artiklen i Fast Company, der blot er få måneder gammel, at uenighederne er så store internt i Apple, at det kan ende i et oprør. 

Forstall skal være rådgiver

Apple meddeler i forbindelse med Forstalls afgang, at han frem til sin tilbagetræden ved årets udgang vil varetage en ny rolle som rådgiver for Tim Cook. 

Desuden meddeler Apple, at John Browett, der for mindre end et år siden blev udnævnt som chef for Apples detail-butikker, også træder tilbage. Browett blev hentet fra den britiske detailkæde Dixon Retail, der i Danmark ejer Elgiganten.

Læs også:

Apple undskylder: Vores kort stinker

Sådan bliver Apple udfordret i 2012  

Apple vil både være åben og lukket




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere