Artikel top billede

43-årig René Viborg er administrerende direktør i forhandleren Zylinc, som er specialiseret i unified communications. Han er gift med Winnie. De bor i Charlottenlund og har tre børn - Carl på 14, Nanna på 11 og Gabriel 14 måneder og nummer fire er på vej.

Min far har lært mig, hvad god kundebehandling betyder

IT-Profil: Når det gælder forholdet til kunderne, henter 43-årige René Viborg hellere inspiration fra sin far end hos andre i branchen. Han afskyer konservatismen i branchen og de hurtige sælgere.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?

Jeg holder meget af den konstante innovation. Og jeg holder af at se, hvad it generelt kan gøre for menneskeheden.
Det, jeg holder mindst af, er konservatismen i branchen og de hurtige sælgere, der har givet branchen et dårligt ry.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

At det er lykkedes mig at få andre til at tro på mine idéer - og at de så også er blevet til en succes, det er jeg meget stolt af. Jeg er også stolt af, at vi ved at arbejde med det menneskelige potentiale - det at insistere på at vi skal være den bedste udgave af os selv - kan få de mest utrolige ting til at lykkes.

Og hvad er du mindst stolt af?

Jeg brænder for min virksomhed og mine idéer. Og det betyder, at jeg nogle gange får tunnelsyn og ikke opdager, at andre mennesker er forskellige fra mig og har andre prioriteter.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?

Min matematiklærer i folkeskolen, som første gang viste mig en computer - og hvor jeg tænkte: Wauuu, det instrument må jeg simpelthen lære at kende!
Derudover er der enkelte personer i it-branchen, som hjælper mig med at vise, hvordan jeg IKKE skal være. Min far, derimod, som er tømrermester på den jyske vestkyst, har betydet mest for min opfattelse af, hvordan man driver virksomhed: Giv dine kunder god service og sørg for at lære dem at kende, ellers kan du ikke være en god sparringspartner for dem.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?

Jeg har i det store hele selv udformet min karriere, så jeg vil nok ikke have gjort det anderledes, heller ikke set i bakspejlet. Hvis jeg skulle have valgt en anden vej end it-branchen, så ville jeg have været læge. Jeg har en stor interesse for kroppen og helbredelse.

Hvad laver du om ti år?

Jeg sidder nok i forskellige bestyrelser og er sparringspartner for andre ledere. Jeg arbejder meget med spiritualitet i virksomhedsledelse. Det vil jeg forsætte med - så må vi se om ti år, hvor det har bragt mig hen.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?

Jeg synes, jeg vælger frit. Men hvis jeg skulle vælge noget andet end mit nuværende virke, ville jeg være læge med speciale i alternative helbredelsesformer.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?

Det enkelte menneskes stilstand. Ingen mennesker siger, at de ikke vil forandre sig. Men reelt set er det at forandre sig en stor personlig udfordring og også en udfordring for branchen.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?

Det skulle ikke være mig, men en it-minister fra IT-branchen, der som forening kommer med relevant input til den offentlige opinion. Og denne it-minister skulle sørge for, at det blev let at starte et nyt it-selskab eller et andet selskab ved at lette den administrative byrde, så iværksætterne kunne fokusere på deres forretning og idé. Vi mangler nogen, der kommer fra branchen og rent faktisk har indsigt og føling med den.

Hvordan takler du arbejdspres?

Det moderne menneske har altid arbejdspres og ofte også pres fra andre sider - det oplever vi småbørnsfamilier. Jeg stopper op og lukker øjnene og mærker efter, flere gange om dagen. Når jeg glemmer det, prøver jeg at lave hul i kalenderen til fordybelse af et af de emner, som presser mest på. Herudover sørger jeg for at lave plads til yoga.

Hvordan kobler du af?

Jeg bruger naturen og så dyrker jeg meget yoga og meditation. Yogaen er blevet min helt store lidenskab. Jeg elsker den følelse, det giver i kroppen, og den klarhed, jeg opnår i hovedet af det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis