Artikel top billede

Jesper Scharff: Canadisk overtagelse har intet med mit jobskifte at gøre

Stilling som administrerende direktør i stort dansk datacenter lokkede veteranen væk fra direktørjobbet, som han haft i 11 år.

Efter 11 år som direktør i samme virksomhed skifter Jesper Scharff jobbet som direktør i Logica Danmark ud med en ny direktørstilling i Skandinavisk Data Center, SDC. 

Det blev officielt klokken 10 i dag, hvor direktøren sendte en mail ud i virksomheden. Og ifølge Jesper Scharff er timingen for skiftet rigtig god. 

"Nu har jeg ligesom været med der fra WM-Data og gå fra value-add til løsningshus, og så kom Logica, hvor man arbejdede med outsourcing, og nu skulle man ligesom til det en gang til, og så tænkte jeg, at det måske er meget godt, at der kommer nogle nye koste til, og samtidig med, at jeg synes, at det her (SDC, red.) lyder spændende," siger den nu afgående Logica-direktør.

Han understreger samtidig, at det ikke har noget med CGI's opkøb af Logica at gøre. 

"Nej, det har det faktisk ikke. Det kunne måske lyde sådan, men det har det faktisk ikke," siger han.

Canadiske CGI købte tidligere på året Logica for næsten 16 milliarder kroner, og nu skal Logica altså lægges ind under CGI.

"Det passer meget godt med, at vi skal i gang med en transformation fra Logica Danmark til CGI Danmark," siger den afgående direktør.

Han ser frem til at starte i sit nye job, når året er omme, og han stopper i Logica.

"Der dukkede en spændende mulighed op som administrerende direktør hos SDC fra første januar. Det, syntes jeg, lød rigtig spændende, og efter 11 år er det måske meget godt at prøve noget nyt. Finansverdenen er jo en verden, hvor der sker utrolig meget i øjeblikket," siger Jesper Scharff om sin kommende arbejdsgiver, der har en kundekreds som omfatter 138 danske, norske, svenske og færøske pengeinstitutter, der også fungerer som ejere af SDC.

Den kommende SDC-direktør fortsætter året ud i Logica, der samtidig har udpeget en ny konstitueret direktør i form af Martin Petersen, der tidligere har været ansvarlig for et af selskabets store områder.
 
"Det er ham, der tidligere har haft ansvaret for vores 'public sector', som er en stor del af vores forretning. Så han er meget kompetent til det. Han tager indtil videre over som konstitueret administrerende direktør," siger Jesper Scharff, der kun har rosende ord til overs om sin efterfølger.

I forbindelse med, at Jesper Scharff udtrådte af bestyrelsen i Logica, har han fortalt vores søstermedie Computerworld, at ville fortsætte som direktør. Det gør han så året ud.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis