Artikel top billede

Fejlen fundet: Derfor blev Nianet ramt af nedbrud

Nianet har fundet årsagen til nedbrud, der torsdag ramte selskabet.

læs også: Nianet ramt af nedbrud i Vest- og Midtjylland

Det var softwarefejl på to routere, som torsdag betød at erhvervskunder hos Nianet "i og omkring Midtjylland" og havde "nedsat eller ingen fremkommelighed," sådan som firmaet fortalte kunderne på en telefonsvarer.

Det fortæller Per Rosen, der er teknisk direktør hos Nianet.

"Det er den samme softwarefejl, som har ramt to routere, en i Ringkjøbing og en i Grindsted," siger han.

Det gav ifølge direktøren nedsat fremkommelighed i nettet, der dog aldrig døde helt.

Problemet opstod omkring klokken ti, men  eskallerede i løbet af dagen med større og større pakketab i nettet. 

Han fortæller, at firmaet i første omgang mistænke et fiberbrud, men senere stod det klart, at det var softwaren i routerne den var gal med.

"Vi ledte først efter en fiberskade, fordi to bokse var berørt samtidig, men så fandt vi en vej ind til routeren og fandt et memory problem," siger han.

"Muligvis sandede de til på grund af memory leaks," siger Per Rosen.    

Det lykkedes Nianet at genstarte den ene routere via fjernadgang, men i Ringkløbing blev det nødvendigt at sende teknikere ud på Nianets PoP (Point of Precence) for at hive logfiler ud af kassen, inden de genstartede den, fortæller han.

Hedigvis havde Nianet folk i Ringkjøbing, som kunne tage ud til routeren.

Han fortæller, at de berørte routerne er udstyret med redundante forbindelser.

"Men når selve kassen fejler softwaremæssigt, så virker redundansen desværre heller ikke," siger Per Rosen.    

Omkring klokken 15.15 var der igen hul igennem til kunderne i og omkring Midtjylland. 

Han fortæller, at problemet kun berørte fem erhvervskunder, som kan have flere kredsløb. 

Når Nianet annoncerede problemet bredt på telefonsvareren hos Helpdesk og NOC, skyldes det at Nianet som statsleverandør har skærpet alle procecesser.

"Derfor er vores procedure, at vi lægger beskeder ud, når der er ting i nettet, som kan berøre flere kunder," siger han.

Præcis hvorfor Nianets Cisco-routere fejlede på softwaren står tilbage at finde ud af, fortæller han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere