Artikel top billede

Så nemt får du adgang til det danske forsyningsnet

Ved at bruge fem minutter på internettet kan du finde hjemmesider, der benyttes til at styre dansk vand, varme og elforsyning.

Læs også:
Rapport: Sådan kan dansk kritisk infrastruktur hackes

Hackerangreb på vandkraftværk var en and

Ny tendens: Hackerne har nye kæmpemål i sigte

På en kendt it-sårbarheds-søgemaskine, hvoraf navnet er redaktionen bekendt, kan du hurtigt finde danske SCADA-systemer, der står pivåbne for adgang udefra.

Det giver ondsindede personer frit slag til at give sig i kast med at bryde ind i systemer, der til daglig bruges til at styre vores vand, varme og elforsyning.

Det forbavser it-sikkerhedsekspert Jens Christensen fra CSIS, der påpeger, at åbne hjemmesider til administration af eksempelvis varmeforsyning er kritisk.

"Hvis udefrakommende kan få adgang til login-hjemmesiden ved et SCADA-system, er det meget kritisk," vurderer Jens Christensen.

CSIS rådgiver til daglig virksomheder om sikkerhed. Deriblandt virksomheder, der beskæftiger sig med styring af offentlige forsyning-systemer.

Sikkerhedsmæssigt uforsvarligt
Hvis du ønsker at skaffe dig adgang til hjemmesiderne, er det lige meget, om du befinder dig i Danmark, Rusland, Kina eller Ukraine. Hjemmesiden kan nemlig browses uanset, hvor i verden du befinder dig.

"Som udgangspunkt bør styring af anlæg ikke kunne tilgås fra internettet. Det er simpelthen no go. Det åbner op for, at systemet kan kompromitteres," siger Jens Christensen.

Adgangen til at pille ved systemet, der kan styre forsynings-anlæg, er dog kun muligt, hvis du kender det rigtige brugernavn og password. It-sikkerhedseksperten finder dog stadig adgangen problematisk.

"Der er massevis af eksempler på, at SCADA-systemer benytter standard brugeroplysninger. Altså tilfælde hvor man ikke har skiftet fra standard brugeroplysninger til unikke brugernavne og adgangskoder," siger Jens Christensen.

Kan få fatale konsekvenser
Dansk Industri påpegede i forrige uge, at it-sikkerheden i det danske produktionsmiljø trænger til en opstramning.

"Vi kan konstatere, at nogle af de hacking-forsøg, der er blevet gennemført, kan have store, ubehagelige og i værste fald fatale konsekvenser for borgerne," udtaler Henning Mortensen, der er chefkonsulent ved Dansk Industri.

"Der er større og større interesse i at føre cyberkrig og lave 'Digitalt Pearl Harbour' med ondsindet kode som Stuxnet, Duqu, Flame, miniFlame og Shamoon. Danske virksomheder kan blive ofre i denne type angreb, når de kommer ud af kontrol," advarer Henning Mortensen.

Læs også:
Rapport: Sådan kan dansk kritisk infrastruktur hackes

Hackerangreb på vandkraftværk var en and

Ny tendens: Hackerne har nye kæmpemål i sigte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel