Artikel top billede

Mikro-kamera kan tage billeder af hele dit liv

Mikrokameraet Memoto kan tage tage billeder af hvert eneste minut af dit liv - og minderne er søgbare.

Det siges, at det bedste kamera er det, som er i nærheden, når du har mest brug for det - for så går man aldrig glip af de sjove og spontane motiver.

Den tanke er grundstenen i Memoto.

Et lille bærbart kamera på størrelse med et stykke slik. Det specielle ved kameraet er, at det automatisk tager et nyt billede hvert 30. sekund.

Kameraet er opstået omkring den tanke, at alle skal have mulighed for at huske og gense de dele af deres liv, som de har glemt.

Memoto er lige startet som Kickstarter-projekt og bliver altså kun sendt i produktion, hvis nok fatter interesse for ideen. Men det er der allerede nok, som har. Memoto har nået sit indsamlingsmål og går sandsynligvis i produktion næste år.

Kameraet har ingen knapper. Så snart det tages på, begynder det at optage. Selve håndteringen af de mange billeder sker i en app, som også er under udarbejdelse. Udviklerne lover, at billederne bliver søgbare ud fra placering og tidspunkt.

På trods af sin størrelse kan kameraet tage billeder med fem megapixel. Producenten anslår, at Memoto derfor skaber næsten 4GB data hvert eneste dag. Det lægges i en cloudtjeneste, som kunderne også skal betale for.

Det er ikke første gang, at der eksperimenteres med at dokumentere tilværelsen gennem en strøm af billeder. Microsofts-udviklingsafdeling har for år tilbage haft projektet SenseCam, som Memoto lader til at være meget inspireret af.

Her blev et kamera sat fast i en halskæde og havde på samme måde let ved at tage en lind strøm af billeder. SenseCam var egentlig tænkt som en personlig udgave af den "sorte boks" i fly. Hvis personen kom ud for en ulykke eller havde behov for at tænke tilbage på en begivenhed, så kunne billederne hjælpe. Eksperimentet resulterede i produktet: Viconrevue.com.

LÆS OGSÅ: Hukommelsesrevolutionen - Vil du gense hele dit liv?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere