Artikel top billede

Nu kan du få elektronisk rat i din næste bil

Som det første bilfirma i verden vil Nissan nu bygge en bil med fuldelektronisk rat. Slut med mekanisk styring af hjulene.

I fly har man i mange år haft det, der kendes som "fly-by-wire". Det betyder, at flyet har et elektronisk system til at bevæge kontrolfladerne. I de gamle fly var der et mekanisk eller hydraulisk system, hvor der er en direkte fysisk forbindelse mellem kontrolfladerne og rorpinden i cockpittet. I biler er der stadig en sådan mekanisk forbindelse mellem rattet og hjulene - men det bliver anderledes nu.

Nissan har netop meddelt, at man kommer med en bil med fuldelektronisk styring inden for det næste år. Dermed er Nissan den første bilproducent i verden, der indfører "drive-by-wire".

Der er ikke længere en direkte kontakt mellem rattet og bilens hjul - det er kun elektriske signaler, der sendes frem og tilbage. Du kan rive i rattet, lige så meget du vil. Det udløser blot et signal om, at hjulene skal dreje i en bestemt retning.

Den klassiske ratsøjle er altså væk. Rattet er forbundet med tom luft. Hvis den elektroniske styreboks ikke virker, sker der ingenting, når du drejer på rattet. Og dog. For Nissan har indbygget en sikkerheds-funktion, som kobler rattet til en mekanisk styring, hvis elektronikken svigter. Går det helt galt, kan du stadig dreje hjulene ved at hive i rattet.

I første omgang vil Nissan bruge den elektroniske styring i en model i luksusserien Infiniti. Det er endnu et skridt på vejen mod den selvkørende, automatiske bil. De fleste biler har allerede en elektronisk gaspedal, men bremserne og rattet fungerer stadig mekanisk.

Med det elektroniske system kan bilen selv gribe ind, hvis bilen bliver presset af sidevind eller kommer ud i en anden farlig situation. Nissan vil også udstyre sine biler med sensorer og et kamera, der er installeret under bakspejlet. Informationerne fra kameraet sendes direkte til kontrolsystemet.

Det er stadig bilisten, der styrer, men bilen er i stand til at korrigere og overtage kontrollen, hvis den registrerer en mulig fare. I praksis betyder det også, at du skal foretage færre bevægelser med rattet.

Systemet skulle også være i stand til at genkende forhindringer på vejbanen og styre forbi. Det samme gælder, hvis bilisten falder i søvn - så sørger systemet selv for at holde bilen på vejen. Det er altså en slags hybrid mellem den almindelige bil og de selvkørende robotbiler, som Google og andre tester i øjeblikket.

Der er flere informationer om systemet i dette tekniske dokument fra Nissan.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

Formpipe Software A/S

Infrastrukturspecialist

Capgemini Danmark A/S

Project Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere