Artikel top billede

Google er klar med ny bærbar til skyen

Google har introduceret en ny version af sine bærbare computere med Chrome OS.

"Den bedste computer der nogensinde er udviklet til denne pris". Sådan lyder Googles egen beskrivelse af den nye Chromebook, som selskabet netop har introduceret sammen med Samsung. De første Chromebooks kom sidste år. Det er en ny form for computer, der er specielt designet til dem, der kun bruger nettet og browseren.

I maj kom Google med to andengenerations Chromebooks, der koster mellem 330 og 550 dollar, men den nye model er noget billigere. Den nye Samsung Chromebook har en 11,6 tommers skærm, og den koster 249 dollar. Den er både lettere og tyndere end de andre Chromebooks.

Der er en anden stor forskel. Mens de andre modeller bruger Intel-processorer, har den nye computer en ARM-chip. Det er Samsungs egen Cortex A15-processor kaldet Exynos 5250.

Det betyder også, at ydelsen sandsynligvis ikke er helt på højde med en Intel-baseret computer.

Der er ingen blæser i computeren, og den vejer 1,1 kilo. Billedopløsningen på 11,6-tommers skærmen ligger på 1.366 x 788 pixels. Der er 2 GB arbejdshukommelse og 16 GB Flash-lager.

Chromebook er både udstyret med Bluetooth, Wi-Fi (a/b/g/n) og USB 3.0. Ifølge Google kan batteriet holde i 6,5 timer.

Som i de gamle Chromebooks er softwaren baseret på Chrome OS og webapplikationer fra Google. Nu kan man desuden få 100 GB gratis lagerplads hos Drive-tjenesten i to år.

Google beskriver selv sin nye Chromebook som den primære computer for alle dem, der lever i skyen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere