Artikel top billede

Podios tidligere direktør, Tommy Ahlers (th.) demonstrerer, hvordan videokonferencer i fremtiden bliver integreret i samarbejdsplatformen Podio.

Sådan har Podio udviklet sig siden Citrix-opkøb

De danske it-iværksættere fra Podio er trådt ind på den store scene hos ejeren Citrix. Se her, hvordan danskerne vil ride videre på succesbølgen.

Læs også:
Podio-stiftere: Her er planerne efter Citrix har købt os

Stilhed før Podio-storm i dansk Citrix-regnskab

Det danske sociale samarbejdsværktøj Podio fik meget medieomtale, da selskabet af samme navn for omkring et halvt år siden blev solgt til Citrix.

Købssummen er aldrig kommet frem, men flere medier nævnte beløb, der lå på den pæne side af 250 millioner kroner.

De tre stiftere har dog ingenlunde ligget på den lade side, efter de er blevet multimillionærer og en del af Citrix-familien.

Onsdag kunne Podios tidligere direktør og nuværende vicepræsident hos Citrix' social collaboration-afdeling, Tommy Ahlers, så betræde den helt store scene på Citrix-konferencen Synergy i Barcelona for at præsentere Podios nyskabelser.

"Man bliver helt stolt af at se sit projekt på en stor skærm, der er større end vores kontor i København," sagde en smilende Tommy Ahlers, da han introducerede produktet med beskrivelsen om, at Podio er en social samarbejdsplatform, hvor man ikke bare taler om arbejde, men et sted hvor man udfører sit arbejde.

Efter en indledning med lidt sved på overlæben, da Chrome-browseren crashede kort inde i live-demonstrationen foran de tusindvis af tilskuere, bevarede Tommy Ahlers dog sin coolnes og høstede den to en halv timer lange Citrix-keynotes største bifald, da han viste nyskabelserne.

Videokonference i socialt netværk

Podio har filet ganske grundigt på sin brugergrænseflade og introducerede flere muligheder for at zoome helt ind på dataark og viste drag-drop-funktioner til at styre et projekts status med.

Men det store bifald kom, da Tommy Ahlers fremviste en kommende integration med Citrix' eksisterende GoToMeeting-produkt i Podio, hvor man kan have videokonference midt i sine arbejdsdokumenter og projektstyringsværktøjer på Podio.

Den kommende funktionalitet virker ved, at man indkalder en eller flere deltagere til et videomøde, hvorefter de bliver notificeret på deres pc, smarthpone eller tablet, og kan derefter logge på videomødet fra denne enhed.

Dermed smelter det sociale (arbejds)netværk, projektstyring, beskeder/chat, app-udvikling/brug, mobilitet og videomøder sammen i Podio inden længe.

Har du smadret dit tastatur i dag?

Det må siges at være store skridt for en virksomhed, der startede for fem år siden i et kælderrum uden vinduer på Vesterbro i København.

Siden den spæde begyndelse flyttede selskabet til en anden kælderlejlighed i Hedebygade ligeledes på Vesterbro, hvor det nu med vinduer i kælderetagen kunne se, hvad der foregik ude i verden, og så er udviklingen gået stærkt.

Apps kan bygges på få minutter

En af selskabets tre stiftere, Jon Froda, fortæller til Computerworld på Synergy-konferencen, at især mobilitet er et af selskabets store fokusområder fremadrettet.

"Integrationen til mobile enheder skal jo være out-of-the-box, og det arbejder vi løbende på," siger Jon Froda, der pointerer, at han i virkeligheden hader software.

"Alle kender jo det syn fra kontorlandskabet, hvor en person er ved at smadre sit tastatur i frustration over, at noget software ikke virker. Det ødelægger ikke bare tastaturet, men også personens dag med sådan et raserianfald. Sådan skal software ikke være," fortsætter han.

Byg dine egne apps på minutter

Podiostifterne startede derfor heller ikke med at smadre tastaturer.

I stedet klippede de papstykker ud, som de allerførste brugertestere kunne flytte rundt med, hvorefter Jon Froda og de tre andre stiftere kunne konceptualisere platformen.

Derefter kunne den egentlige kodning begynde af Podio, der på latin betyder 'platform'.

I takt med kodelinjerne blev flere og flere er Podio-platformen blevet bygget modulært og intuitivt op med Lego-klodslignende elementer, der minder meget om de primitive papkort fra de indledende brugertests.

Derved kan man helt uden udvikler erfaring bygge og bruge Podio-apps til eksempelvis at styre HR- eller CRM-projekter af alle størrelser.

Netop Podio-apps er en af de mest unikke funktioner ved platformen, da brugerne simpelthen kan hente en af de omkring 700 eksisterende apps i platformens app-store, eller bygge deres egne apps.

App-byggeriet sker ved at trække præinstallerede overskrifter som Kontakt, Datovælger, Beløb, Google Maps, Fremskridt ind i app-byggeren, og så har man simpelthen bygget en app.

Du kan se på nedenstående video, hvordan Podio-apps kan bygges på få minutter.

Glem it-afdelingen i dine projekter

I dag er der over 40.000 organisationer, der benytter Podio, og de har tilsammen bygget langt over 40.000 apps, som i alt er blevet installeret over en million gange på deres "vægge", eller workspaces, som Podio kalder det.

Udover samarbejde omkring apps indeholder Podio også det sociale element, hvor man kan dele informationer.

Samtidig er der også flere oversigter over den overordnede projektstatus eller ens egen projektstatus.

Dermed kan alle involverede følge med i projektet, og ifølge Podio eliminerer man reelt behovet for mails i en projektgruppe.

"Folk skal jo helt kunne styre deres arbejdsdag med projektstyring helt uden at involvere it-afdelingen og sidde og glo på cc-mails dagen lang," lyder det fra Jon Froda.

David fra Danmark mod Goliath

I dag kører Podio på alle computer-, tablet og smartphone-platforme, hvor brugerne kan uploade og dele filer som eksempelvis billeder, Excel-ark eller noget helt tredje,

Delingen af filer kan komme fra ens lokale mapper eller fra en lang række webstorage-leverandører som Dropbox, Google og Microsoft.

Jon Froda mener, at den forhenværende lille danske opstartsvirksomhed i Citrix-regi skal ud og konkurrere med giganter som Microsofts og IBM's mailplatforme samt løsninger som Sharepoint og Salesforce.

Ingen af de løsninger har Podio ifølge Jon Froda selv brugt til at styre sit eget arbejde under sin fem-årige opstartsfase.

"Vi er faktisk mest inspireret af konsummarkedet, hvor der pudsigt nok er den største innovation inden for it-branchen," forklarer Jon Froda.

Du kan se her, hvordan du kommer i gang med bruge Podio

Læs også:
Podio-stiftere: Her er planerne efter Citrix har købt os

Stilhed før Podio-storm i dansk Citrix-regnskab




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere