Artikel top billede

Danskerne: Her er den bedste mobilbank

Der er stor forskel på, hvad brugerne mener om deres bank-app. Se her, hvilken bank, der har den bedste mobile løsning. Og den værste.

Danskerne går i banken på deres smartphones og tablet-pc'er som aldrig før, og 4.600 af dem har svaret i en undersøgelse.

Rådgivningsvirksomheden Loyalty Group har i BrancheIndex Bank 2012 spurgt privatkunderne i den danske banksektor, og kunderne kårer Danske Banks mobilbank-applikation som den, de er mest tilfredse med.

Modsat er Nordeas kunder ikke videre begejstret for deres mobilbank.

Danske Bank ligger side om side med Handelsbanken, mens Nordea altså kommer ud blandt ni banker som den, kunderne er mindst tilfredse med.

Nordea er Danmarks næststørste bank, mens Danske Bank er den største.

Mobilsiden.dk lavede for nylig en undersøgelse, der viste samme resultat

"Det er tankevækkende, at Nordea ikke har formået at gøre mere ud af deres mobilbank. For manges vedkommende er det næsten den eneste kontakt, de har med deres bank, og derfor kan mobilbanken på mange måder ses som Nordeas ansigt udadtil i dagligdagen," siger seniorrådgiver Mikkel Korntved fra Loyalty Group om undersøgelsens resultater.

Ringe brugervenlighed

Det er brugervenligheden i Nordeas mobilbank, det er galt med, mener kunderne.

Også her scorer Danske Bank højest, mens Nordea må nøjes med en bundplacering.

"Brugervenligheden og de muligheder der ligger i mobilbanken, bør og skal stemme overens med det overordnede billede, som Nordea ønsker at tegne af sig selv. Mobilbanken er en del af kundeoplevelsen og Nordea dumper fælt i forhold til de andre store banker," siger Mikkel Korntved.

Loyalty Group- analysen viser, at brugeroplevelsen har en betydning for kundeloyaliteten, selvom seniorrådgiveren ikke mener, at kunder skifter bank udelukkende på grund af mobilbanken.

"Men det kan være et dagligt irritationsmoment for kunderne, især når de kan se, at andre banker formår at tilbyde deres kunder en flot og brugervenlig løsning," siger Mikkel Korntved.

De ni banker i undersøgelsen placerer sig således i undersøgelsen: Danske Bank, Handelsbanken, Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, Lån & Spar Bank, Spar Nord Bank og Nordea.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere