Indhold
I en tidligere artikel bragte vi nyheden, hvor lederen af Embedded and Personal Systems gruppen i HP udtalte, at de ville udskifte Microsofts styresystem til fordel for Linux eller Palm OS i Jornada. Jornada er HP's håndholdte computere.
Nu dementerer HP dette. De har ikke planer om skift af styresystemet. Jornada vil fortsat blive leveret med Microsofts Pocket PC styresystem. Selvom HP løbende vurderer andre alternative muligheder, har firmaet et tæt samarbejde med MIcrosoft omkring håndholdte og lomme pc'er. Så Jornadas styresystem forbliver Microsofts Windows for håndholdte pc'er.