Artikel top billede

Sådan vil Tata-topchef ændre din it-infrastruktur

Dramatisk forandringer har mærket infrastruktur-markedet, fortæller global teknologidirektør fra Tata TCS på besøg i Danmark. Det gør én bestemt service umulig at overse for tiden.

Infrastruktur-markedet er mærket af dramatiske forandringer. Det mener den globale teknologichef hos Tata TCS, Ananth Krishnan.

Han besøgte tirsdag Frederiksberg i København, hvor firmaet, der i foråret overtog it-kontrakter for milliarder hos telekæmpen TDC, har dansk hovedkvarter. En manøvre, der kostede konkurrenten CSC mange penge og ansatte jobbet.

"For tiden er det helt umuligt at tale infrastruktur uden at nævne ordet cloud," siger han til Computerworld.

Økonomisdrevet service

Han fortæller, at Tata TCS opfatter cloud som drevet ligeså meget af økonomi som af teknologi.

"Cloudressourcer er nødt til at være i stor målestok, ideelt set uendelige i størrelse. Og de skal være nemme at bruge, helst selvbetjente."

Og så skal de være gradvist prissat, sådan at der næsten sker et skifte mellem driftsomkostningerne og kapitalomkostningerne, siger han.

"Med udgangspunkt i dette vil effekten af cloud være temmelig kraftig hos virksomhederne."

Udbredelse tredobles

Han fortæller, at TCS har undersøgt brugen af cloud hos omkring 800 firmaer fordelt over hele verden, og at virksomheden fandt ud af noget interessant.

For det første vil brugen af cloud i en eller anden form fordobles i løbet af de næste tre år. I Europa er procentdelen ret lav, med omkring 20 procent anvendelse ligesom i USA, mens tallet er højere i Asien med 30 procent, fortæller han.

"Men i alle regioner i verden vil brugen af cloud næsten fordobles inden 2015," siger han.

"Hovedårsagen til denne stigning er den forenkling, som cloud muliggør. Det er overraskende nok ikke prisen, som kun er tredjevigtigst som årsag til clouds fremfart, Men evnen til at forenkle og konsolidere, som vil være den store faktor," siger han.

Men han peger på, at der også er faktorer som bremser udbredelsen af cloud. Først og fremmest bekymringer om sikkerheden og persondatabeskyttelsen.

"Og i nogen grad bekymringer om support fra leverandører af software, tjenester og platformsleverandører som os selv," siger han.

Slut med de kloge eksperter - sådan skal beslutningerne tages

Dermed er det altså tilliden til, at leverandørerne er i stand til at håndtere alle de forskellige delområder af it-servicen, der er med til at gøre potentielle kunder tilbageholdende.

"Hvad betyder det for TCS," spørger han og peger på der foregår en masse overvejelser om cloud-teknologien, fordi der er fordele og dermed efterspørgsel.

"Beslutningen bliver traditionelt taget af et par enkelte eksperter, som tegner på en tavle og laver en plan," siger han.

Talbårede afgørelser

Men Tata TCS ser i stedet en mulighed for at hjælpe it-organisationen med beslutningen for eller imod cloud-implementering ved at bruge analyser af det eksisterende infrastruktur-landskab hos den potentielle kunde.

Dermed bliver beslutningen om investeringen mere talbåret, og ikke et valg mellem meninger for eller imod, forklarer teknologodirektøren.

"Resultat kan blive, at du slet ikke har brug for cloud, eller at du har brug for de og de forretningsapplikationer baseret på cloud, men ikke andre," siger han.

Læs også:

Indisk gigant buldrer ind: Sådan ser vi det danske marked.

Indisk it-gigant i Danmark: Her skal vi tjene pengene.

Indisk it-gigant: Sådan vil de danske chefer have det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere