Artikel top billede

Her er seks Siri-funktioner du vil elske

Surprise - du kan faktisk bruge Siri til noget fornuftigt.

Apples digitale assistent, Siri, har nu eksisteret i lidt over et år. 

Og i den tid har den helt retfærdigt været udsat for heftig kritik. 

Det skyldes blandt andet, at mange brugere oplever, at tjenesten med jævne mellemrum er utilgængelig.

Desuden er det de færreste, der har oplevet, at Siri har virket lige så perfekt og gnidningsløst, som da Apples software-chef Scott Forstal sidste år demonstrerede Siri ved lanceringen af iPhone 4S. 

Afskriv ikke Siri

For os danskere er det mest irriterende dog, at Siri indtil videre ikke forstår dansk. Og det kommer den næppe til at gøre inden for en overskuelig fremtid. 

På trods af det er der dog ingen grund til helt at afskrive Siri. 

Denne skribent har efterhånden erfaret, at det i mange situationer kan være hurtigere og mere praktisk at spørge Siri end at åbne telefonen og udføre handlingen manuelt.   

Derfor har vi fundet seks Siri-kommandoer, der faktisk er ganske anvendelige i dagligdagen.

Sådan får du Siri til at sortere din mails

1. Find alle mails fra...

Har du brug for at finde en mail, som du for nylig har modtaget fra en kollega? Så kan du give følgende ordre til Siri:

"Find all e-mails from [navnet på din kollega]."

Herefter vil Siri vise dig samtlige e-mails fra den pågældende kollega.

Du kan også bede Siri om at finde alle e-mails, hvor et specifikt ord indgår. Eksempelvis "Find all e-mails about iPhone". Når du gør det, finder Siri alle mails, hvor du har brugt ordet "iPhone".

2. Lær Siri om dit forhold til personer

Et af problemerne med Siri er, at den kan have svært ved forstå danske navne.

Men det problem kan du løse ved at give dine danske kontakter nogle letforståelige engelske titler. 

Eksempelvis hedder chefredaktøren på ComON Line Ørskov. Men det kan være lidt af en tunge-brækkende øvelse at udtale et navn med æ, ø og å på engelsk.

Derfor kan jeg i stedet blot fortælle Siri, hvilken relation jeg har til den pågældende person. Er det min chef, mit barn eller mine forældre?

I dette tilfælde fortæller jeg Siri: "Line Ørskov is my boss." Og herefter behøver jeg i fremtiden blot at sige "Find all e-mails from my boss" eller "Call my boss".

Kan du slet ikke udtale det pågældende navn på en måde, som Siri forstår, kan du også indtaste information manuelt.

Det gør du ved at finde dit eget navn i din iPhones telefonbog. Klik "rediger" og under punktet "tilføj felt" vælger du beslægtede personer.

Her kan du manuelt vælge, hvem der er din chef, din bror, ægtefælle, bedste ven og så videre.

Når du har gjort det, vil Siri huske informationen.

3. Vis min kalender

Vil du hurtigt have overblik over, hvilke aftaler du har i morgen? Så behøver du blot at spørge Siri. 

Eksempelvis kan du hurtigt før sengetid spørge Siri: "What's on my calendar tomorrow?"

Du kan naturligvis også få Siri til at finde andre dage - eksempelvis "next monday," "in the weekend" eller en helt specifik dato langt ude i fremtiden.

Sådan retter du på Siri

4. Væk mig, Siri 
Du behøver ikke at åbne din iPhones alarm-app, hver gang du skal sætte dit vækkeur. 

Før du slukker lyset om aftenen, kan du i stedet sige til Siri: "Wake me up at 7 o'clock tomorrow". 

Når du har gjort det, indstiller Siri automatisk dit vækkeur, og du kan trygt lægge dig til at sove.

Og har klokken passeret midnat, er Siri klog nok til at vide, at der kan opstå misforståelser. Derfor spørger den dig, om du vil vækkes den førstkommende morgenstund, eller om du med "tomorrow" mener næste gang kalenderbladet vender. 

Står du op på samme tidspunkt hver dag, kan du naturligvis også sige til Siri: "Wake me up at 7 o'clock every day".

Har du blot brug for en hurtig middagslur, kan du også bede Siri om at vække dig om en halv time. Eksempelvis ved at sige "Wake me up in 30 minutes". 

Har du med tiden fået skabt dig et uoverskueligt virvar af alarmer, kan du heldigvis let få Siri til at slette dem alle.

Du skal bare sige: "Delete all alarms".

5. Ret på Siri

Siri forstår ikke altid vores kommandoer, hvis de udtales med en smule dansk accent. 

Siris små misforståelser kan være en tilstrækkelig stor frustration til, at vi undlader at bruge tjenesten. Men heldigvis kan du let rette på Siri. 

Når du har afsagt din kommando, gentager Siri den på skrift, og har den misforstået dig, kan du blot trykke på teksten og rette fejlen. 

6. Gør Siri sikker

Du har måske password-låst din telefon, så du undgår, at folk snager i den, når du ikke er i nærheden. 

Men hvis du har slået Siri til, kan folk alligevel få adgang til mange af dine oplysninger. Eksempelvis kan de tage din telefon op og spørge, hvilke aftaler du har i morgen. 

Det kan du undgå ved at gå ind i "Indstillinger", vælge "Generelt", "Lås med kode" og herefter slå Siri fra. 

Når du har gjort det, vil Siri kun virke, når din telefon er låst op. Til gengæld bliver det betydeligt mere besværligt at bruge Siri.

Så du må gøre op med dig selv, om den ekstra sikkerhed er besværet værd.

Læs også:
 
Med disse apps bliver du den vildeste sprogekspert

Her er tre smarte stemmestyrings-apps  

Vidste du det? Din gamle iPhone har allerede en baby-Siri




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere