Artikel top billede

Steve Ballmer tvinges ned i løn

Microsofts topchef må bøde for vanskeligheder i Europa samt lav vækst for både online-forretningen og Windows.

Computerworld News Service: Microsofts topchef, Steve Ballmer, får i år reduceret sin bonus, mens andre af Microsofts chefers bonusser stiger betydeligt, oplyser selskabet.

Ballmer har modtaget en bonus på knap 3,6 millioner kroner, hvilket er cirka 91 procent af hans bonusmål, oplyser Microsoft.

Sammen med en løn på knap fire millioner kroner og diverse andre aflønninger ligger Ballmers samlede lønpakke fra Microsoft på godt 7,5 millioner kroner for regnskabsåret 2012.

På trods af at have ført selskabet succesfuldt mod den nært forestående lancering af Windows 8, en ny Office-pakke og SQL Server 2012, samt en stigning på 12 i omsætningen fra servere og værktøjer, reduceres topchefens resultatbaserede bonus.

Nedgang og lav vækst

Det sker på grund af nedgang i Windows-divisionen, lav vækst i online-forretningen og fordi det ikke lykkedes Windows-divisionen at præsentere de europæiske brugere for et frit valg af browser.

Ballmers samlede kompensation blegner i forhold til selskabets driftsdirektør, Kevin Turners, lønpakke.

Turner halede i 2012 knap 62 millioner kroner hjem, hvoraf rundt regnet tre fjerdedele udgøres af Microsoft-aktier.

Alene hans bonus er dog på 13,9 millioner kroner.

Disse beløb er offentliggjort i dokumenter indgivet til USA's børstilsyn, SEC, 9. oktober forud for Microsofts årlige generalforsamling 28. november.

Herudover oplyses det i disse dokumenter, at direktør for Windows-divisionen, Steven Sinofsky, har modtaget en samlet lønpakke på godt 49,7 millioner kroner; at Kurt DelBene, der er chef for Office-divisionen, har modtaget 45,7 millioner kroner; mens Microsofts økonomidirektør, Peter Klein, har modtaget 29,5 millioner kroner.

I en separat indgivelse til SEC tirsdag oplyser Microsoft, at Netflix' topchef, Reed Hastings, ikke stiller op til genvalg som eksternt bestyrelsesmedlem ved Microsofts årlige generalforsamling.

Der gives ingen begrundelse for Hastings' beslutning. I en medfølgende pressemeddelelse roser Ballmer Hastings' arbejde i bestyrelsen.

Microsofts aktionærer skal stemme om ni nomineringer til selskabets bestyrelse. De nominerede er: Bill Gates, bestyrelsesformand; Steve Ballmer, topchef. Dina Dublon, tidligere økonomidirektør for JPMorgan Chase; Maria Klawe, leder af Harvey Mudd College; Stephen Luczo, bestyrelsesformand og topchef for Seagate Technology; David F. Marquardt, komplementar for August Capital; Charles Noski, tidligere næstformand for Bank of America; Dr. Helmut Panke, tidligere for formand for direktionen hos BMW; og John Thompson, topchef for Virtual Instruments.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere